Sider

onsdag den 10. august 2016

Sprød kålsalat med peanutbutter ristede kikærter ( V + GF )


Alt med peanutbutter bliver bare bedre, har jeg ikke ret?

Ok, det kræver selvfølgelig at man kan lide peanutbutter for at kunne mig ret i det udsagn, det er klart.
Men hvis du hører til dem, der elsker det, så vil du elske disse peanutbutter ristede kikærter.





Min fornemmelse af peanutbutter er, at det er noget der deler vandende.
Enten elsker du det, eller også er det bare overhovedet ikke din kop te.
Der findes ikke rigtig noget midt i mellem og som du nok har gættet, så hører jeg til dem der elsker det.

Kikærter sådan lige fra dåsen, er ikke nogen videre spændende smagsoplevelse og her kan peanutbutter virkelig gøre de små proteinrige banditter til en lækker sag - på salater, supper eller såmænd også bare som snack.

Hvis du nu sidder og hører til dem som ikke er til peanutbutter, så kan du bruge fx. tahin eller andre nøddesmør istedet.



Sprød kålsalat med peanutbutter ristede kikærter:
-       2 personer

200 g grønkål
200 g spidskål, gerne lilla
1 æble
lidt olie og æblecidereddike til kål massagen

1 dåse kikærter
2 spsk. peanutbutter
1 spsk. olie til stegning
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Skyl og slyng grønkålen grundigt, snit den fint og kom den i en skål.
Tilsæt olie og æblecidereddike og giv grønkålen en gang massage så den bliver mør og lækker.

Snit spidskålen fint, evt. på et mandolinjern og vend det sammen med grønkålen.

Varm en pande op til medium varme, tilsæt olie og steg kikærterne heri i et par minutter.
Tilsæt peanutbutter, vend godtrundt i det så det bliver fordelt og steg dem yderligere et par minutter, Krydr med salt og peber og tag dem så af varmen. 

Skær æblerne i tern og fordel dem og kikærterne ovenpå salaten.


Spis salaten alene eller som tilbehør til andre retter.




FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Wilfa Raw Fuel Blender
REGI: -

1 kommentar:

  1. Ih, hvor ser det bare lækkert ud! Det må prøves i morgen :-)

    SvarSlet