Tahin er lavet af ristede sesamfrø, og er ligesom peanutbutter lavet til en nøddesmør, eller her, alt en sesamsmør. Tahin bruges fx. som den vigtige smagsgiver i hummus, men tahin kan også bruges som smørepålæg og til dressing.
Man kan altid finde både tahin og tahin dressing i mit køkken, det er simpelthen uundværligt for mig.
Det kræver ikke mange ingredienser for at kunne lave en lækker tahindressing, den har uanede anvendelses muligheder og så kan den holde sig dejligt længe i køleskabet.
Brug tahindressingen på kålsalater, på rodfrugter, men også på lette salater.
Kort sagt; tahindressing er bare godt til alt...
- ca. 2,5 dl
50 g tahin, fx. Urtekrams saltede tahin
1 fed hvidløg, fint revet
Saften fra 1 citron
Salt og peber
ca. 1/2 dl. vand
FREMGANGSMÅDE:
Kom tahin i en skål og pisk det sammen med citronsaft.
Tilsæt hvidløg og salt og rør det i den cremede og tykke dressing.
Tilsæt vandet lidt af gangen og pisk dressingen cremet og flydende.
Smag tahindressingen til med salt og peber.
Hæld dressingen på en ren flaske eller glas og opbevar det i køleskabet.
Holder sig min. 1 uge.
FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -
Den skal prøves, har et glas i køleskabet jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med. .
SvarSletJa den må du prøve - tahin er så godt, kan du li smagen af ristet sesam, så vil du elske denne dressing :-)
SletElsker tahin dressing! :D
SvarSletDet gør jeg også! : D
SletJeg lavede tahini af rå sesamfrø og havsalt. Den er bare det bedste ever. Jeg ristede ikke sesamfrøene. Mums
SvarSletDet lyder dejligt, nu elsker jeg bare smagen af ristede sesamfrø så den vil jeg næppe undvære. Men for dem så ikke bryder sig om den er det jo genialt, så tak for at dele ;)
SletTahin smurt på et stykke rugbrød med den gode mørke pålægschokolade fra Løigsmose. Så simpelt og så himmelsk 😀
SvarSletUhm hvor lækkert !!!
SletTahin er bare godt til alt!
Jeg elsker at ligge skiver af banan ovenpå sådan en mad - det er læks ;)
Kan mørk Tahin fra urtekram bruges? Har brugt den en enkelt gang i Tahin men synes den gav en mærkelig smag..
SvarSletPersonligt kan jeg rigtig godt lide den mørke tahin fra Urtekram, men hvis du ikke bryder dig om smagen fra den, så skal du nok ikke bruge den til dressingen her. Find istedet en mild en du kan lide og brug den istedet ;)
Slet