Sider

onsdag den 12. marts 2014

Forårssalat

Forårssalat med spinat, jordbær og asparges

Kan i mærke det....?
Foråret?!
Det er her!
 
 
Og det er ikke kun tegn som vintergækker og krokus der er sprunget ud, sol der skinner igennem vinteres beskidte slør på vinduerne og at solen først går ned om aftenen nu, at det kan mærkes at foråret er kommet, det kan heldigvis også mærkes på madfronten. Med foråret kommer der nemlig også en masse dejlige nye grøntsager.
Asparges deriblandt. Og for pokker hvor har jeg også trængt til forandring og fornyelse.
Derfor var jeg hurtig til at slå til da Aarstiderne annoncerede med 4 bundter asparges som ekstravare og en bakke udenladske jorbær fristede igen på indkøbsturen og måtte altså med hjem så jeg kunne lave en forårsfrisk salat.
Den er så god at jeg lavede den 2 dage i træk, første dag med gedeost og anden dag med avokado. Begge dele voldsomt lækre og passer forrygende til fisk.
 
 
Til 2 store portioner:


Du skal bruge:
 
 
1 bakke babyspinat - øko version fåes Irma
1 bundt asparges
1 moden avokado
1 håndfuld mandler
250 g jordbær
 
 
Dressing (stor portion):
 
 
Saften fra 1 citron
2 spsk olivenolie
1 spsk dijon sennep
1 tsk honning
1 fed hvidløg
Salt og peber
 
 
Sådan gør du:
 
 
Hak mandlerne groft og rist dempå en tør hed pande til de er gyldne og begynder at dufte. Kom manlerne på en tallerken og sæt dem til side.
Pisk alle ingredienserne til dressingen sammmen og smag til med salt, peber og evt, mere honning.
Bræk de trævlede ender på aspargenene af, skyld og af dryp dem. Skær hovederne af og gem dem til at pynte med. Skær resten i små diagonale stykker.
Skyld og afdryp jordbærene og skær dem i skiver.
Skyld og slyng spinaten og  skær avokadoen i tern. Vend nu alt sammen forsintigt med ca. halvdelen af dressingen, rensten kan du gemme til en ny portion eller til en helt anden salat. Dressingen holder sig fint i en lufttætbeholder i køleskabet i en uges tid.
Top med aspargeshovederne og giv evt. salaten en drys blå birkes. Det giver et dejligt crunch til salaten, men kan sagents undlades.

6 kommentarer:

  1. Uhm Maria - jeg er også vild med den kombination, som helt sikkert skal kreeres, når jeg render ind i fristende jordbær.
    God forårsdag til dig ;)
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er altså bare en skøn kombination og man trænger da også bare helt vildt til nye smagsoplevelser oven på vinterens tunge ingredienser.
      Jeg håber du snart finder nogle fristende jordbær ;)

      Rigtig god forårs dag til dig også ;)

      Kh Maria

      Slet
  2. Hvis det ikke var fordi jeg har et til tider kedeligt princip om kun at spise danske jordbær, ville der helt sikkert være en lignende salt på bordet hos os i denne uge. Når forårssolen endelig titter frem, er det svært at vente på at sommerens skatkammer af solmodne frugter og grøntsager bliver tilgængeligt. Heldigvis er jeg mindre principfast, når det gælder andre bær, og mon ikke salaten vil være okay med blåbær i stedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. nu er jeg nødt til at indrømme noget, som måske næsten kan kategoriseres som blasfemi :-)
      Jeg er faktisk ikke så vild med danske jordbær, jeg syntes de er alt for bløde og søde og de udenlandske er så dejlige faste og syrlige, men det piner mit øko hjerte at de med garanti er sprøjet med alverdens kemi, men for pokker hvor smager de godt.
      Og jo blåbær vil også være lækre i salaten :-)

      Slet
  3. God formiddag!

    Tak for en god idé til en frisk salat. Vanløse Blues er altid så inspirerende:-)

    Jeg elsker grønne salater bygget op med advokado, asparges, spinat, grønne ærter mv. Men at tilsætte jordbær og lidt nødder.
    Det ser for lækkert ud og må afprøves.

    Hans
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du syntes min blog altid er inspirerende :-)
      Grønne salater med bær og nødder er bare en super skøn forårs/sommer spise :-)

      Ha en dejlig dag
      kh Maria

      Slet