Se mine andre versioner på tærter med kødbund; broccoli og spinat her eller aubergine og chevre her.
Forårstærte med tomat, asparges og feta:
- 4 personer
Kødbund:
400 g hakket kylling
1 tsk salt
1 tsk tørret oregano
Fyld:
200 g grønne asparges
100 g cherry tomater
50 g god fed feta
Lidt purløg
Æggemasse:
2 store økologiske æg
Salt og peber
1 dl græsk yoghurt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 160 grader.
Ælt krydderierne godt ind i kødet.
Kom kødet i en rund form, smurt med olie og mas kødet godt ud og så højt op ad kanterne som muligt. Brug evt. en våd ske, det gør processen meget lettere.
Sæt kødbunden i ovnen og forbag den i 20 min.
Pisk æggene sammen med salt, peber og græsk yoghurt.
Hvis bunden har afgivet meget væde under forbagningen, hældes det fra.
Skyld tomater og asparges og dryp dem godt af. Knæk den trævlede ende af aspargesene.
Tomaterne halveres, asparges skæres i mindre bidder og fetaen i tern.
Fordel tomater, asparges og feta over kødbunden. Drys med purløg og hæld æggemassen over.
Sæt formen tilbage i ovnen og bag den i ca. 40 min.
Tæten er god lun, men næsten bedre kold til frokost dagen efter.
Server tærten sammen med en lækker salat.
Det ser godt ud - det må prøves :-)
SvarSletDet kan kun anbefales - den er så god :-)
SletNU skal jeg altså snart lave den der tærte med kødbund!
SvarSletHvilken størrelse form passer denne portion til - mest fordi jeg ikke ejer en og må have en købt - så hvilken størrelse bruger du mest? xx cm?
KH
- frk. sveske
Jeg er sikker på du vil syntes om sådan en tærte med kødbund ;)
SletMin form er ikke så stor omkring 20 cm vil jeg tro :-)
kh MAria
Argh tak for hurtig respons. Jeg har en springform på 20 cm, så den forsøger jeg da lige med :)
SletKH
- frk. sveske
Det var da så lidt :-)
SletDet er faktisk en fordel at formen ikke er så stor fordi man skal ha kødet ret højt op ad kanterne så der er plads til fyldet - og kødet vil skrumpe en smule.
Jeg glæder mig til at se din version :-)
Hej Maria,
SvarSletfølger du en form for kur? Har lagt mærke til at der sjældent er gluten på bloggen, og tænkte derfor på om du laver mad efter nogle bestemte principper.
Kh og tak for en lækker blog!
Hej og tak for din kommentar, dejligt du syntes om min blog.
SletJeg følger ikke nogen kur, da jeg ikke skal tabe mig, men har valgt en livstil som er low carb da det er sådan jeg har det bedst. Men ingen kur ;-)
kh Maria
Man kan altid regne med dig, når madplanen skal laves :-) TAK, din skønne geniale kvinde <3
SvarSletSelv tAk altså - dit skønne kvindemenneske!!! :)
SletIhh de ser gode ud dine madtærter. Lige et hurtigt spørgsmål: laver du dem i en almindelig tærteform eller en hvor bunden kan tages ud? Og smører du bunden eller putter bagepapir i?
SvarSletVille nødigt at den falder fra hinanden, når den skal serveres.
Hej Charlotte
SletDe her kødtærter er simpelthen noget af det bedste! Bunden bliver helt fast, og vil overhovedet ikke smuldre eller blive våd og snasket!
Jeg bruger en rund silikone form, som jeg presser farsen ud i. De første gange smurte jeg den med lidt olie, men sidst jeg lavede en glemte jeg det og kunne lige så fint løft en sprød og fast tærte ud af formen (:
Det ser lækkert ud - Hvor mange personer er der ca. til?
SvarSletJa det har jeg da helt glemt at angive, det har jeg rettet nu (;
SletTærten burde kunne mætte 4 personer når der serveres andet til
Håber den falder i smag (;
Kh maria