Sider
▼
søndag den 7. december 2014
Julens salater: Hvidråkost med appelsin & ristede hasselnødder
I juletiden har vi masser af traditioner for hvad vi skal spise.
Især indenfor sødesager, kød og deslige.
Men udover den kogte rødkålssalat der traditionelt servers til julemiddagen, så har vi ikke traditioner for det grønne tilbehør til al julesulet. Og det vil jeg selvfølgelig gerne lave om på.
Derfor vil jeg de næste søndage op til jul komme med forslag til salater der passer godt til julemaden, om det så er and, gås, flæskesteg, medister, kalkun eller vegetarisk postej.
Vi ligger ud med en skøn hvidråkost, med en cremet dressing og søde appelsiner og ristede hasselnødder.
Hvidråkost med appelsin & ristede hasselnødder:
- tilbehør til 4 personer
300 g selleri
300 g persillerod
2 appelsiner
50 g ristede hasselnødder
2 spsk hakket bredbladet persille
Dressing:
2 dl græsk yoghurt el. Creme fraiche
2 spsk ravigotte
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning
Salt og peber
Sådan gør du:
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt, peber og evt mere honning.
Skræl rodfrugterne og riv dem groft på et rivejern eller i en foodprocessor.
Vend de revet rodfrugter sammen med dressingen og lad den gerne stå 30 min og trække inden den
serveres.
Pil appelsinerne, del dem i både og skær bådene i tern.
Hak de ristede hasselnødder og persillen.
Anret råkosten i et fad eller skål og fordel appelsin, hasselnød og persille henover.
Hvor ser det bare lækkert ud, kære blogger-kollega :-) God søndag aften! Kh Cathrine fra www.cathrineyoga.dk
SvarSletIh tak søde Cathrine!
SletDer skal da bogmærkes lidt de kommende par søndage så! ;-)
SvarSletDet lyder som en god plan ;)
Slet