Sider
▼
lørdag den 20. september 2014
Lørdags luxus: svampet & krydret græskarkage - Low carb
Kagen her har flere fordele, skal jeg fortælle dig.
Udover selvfølgeligt at smage skønt, være dejlig svampet og krydret, så indeholder den ikke noget mel og så spreder den, den mest vidunderlige duft rundt i hele hytten. Uhm duften af bagværk med kanel er bare skønt ikke?
Kagen er svampet og skøn nok uden frostingen, men bliver bare lige en tand bedre med!
Svampet & krydret græskarkage:
- 1 lille rugbrødsform
1 hokkaido
75 g hakkede valnødder
2 dl skyr
Saft og skal fra 1 økologisk appelsin
4 æg
1 dl pofiber
2 spsk kokosfibermel
100 g kokossukker
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 spsk kanel
1/4 tsk stødt muskatnød
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødte nelliker
Frosting:
100 g flødeost
1 tsk vaniliepulver
Revet appelsin skal og hakkede græskarkerner til pynt
Tænd ovnen på 200 grader.
Del hokkaidoen på midten og skrab kernerne ud med en ske og skyld nu græskaret.
Læg de 2 halvdelen med skære siden ned ad på en bageplade med bagepapir.
Bag græskaret til det er mørt, ca. 30-40 min.
( græskaret kan sagtens bages og laves til mos i forvejen, opbevar det i en lukket beholder i køleskabet)
Tag græskaret ud af ovnen, men lad ovnen være tændt.
Blend græskaret til mos sammen med skyr, salt, appelsin saft og skal.
Pisk æggene sammen med sukker og vaniliepulver,
Rør æggemassen sammen med græskarmosen.
Tilsæt alle krydderierne, rør godt rundt og tilsæt kokosfibermel og pofiber.
Hak valnødderne groft og rør dem i dejen.
Lad dejen stå og trække så fibrene kan suge væden til sig.
Kom bagepapir i formen, hæld dejen i og bag kagen i ovnen i 40 min.
Tag kagen ud af formen og lad den køle af på en bagerist.
Rør alle ingredienserne til frostingen sammen og kom frostingen på den afkølede kage.
Pynt med appelsinskal og hakkede græskarkerner.
Åh, hvor ser den god ud! Den bliver jeg simpelthen nødt til at prøve. Jeg synes somme tider, det kan være rigtig svært at finde gode opskrifter på kager uden mel. Jeg synes ofte de kommer til at blive lidt tørre eller usammenhængende i konsistensen. Krydser fingrer for at denne ender med at blive lige så lækker og svampet, som du siger. Åh, det er så skønt, når hele huset dufter af bagværk.
SvarSletHej Lene - ja duften af bagværk er noget af det bedste ikke? (;
SletDenne kage er på ingenmåde tør, men fugtig svampet og lige som en kage skal være! Jeg håber kagen falder i smag (; god lørdag
Kh maria
Det ser sørme dejligt ud! Jeg ønsker dig en god weekend :-)
SvarSletKh Cathrine fra www.cathrineyoga.dk
Den var også bare super dejlig den kage Cathrine!
SletDejlig weekend til dig også!
Kh maria
Yummi, elsker græskar kage.
SvarSletGenial måde at bage den i en rugbrødsform og komme frosting på:-)
God weekend.
Hans
www.mariahoffbeck.blogspot.com
Ja tæmmelig genialt ikke (;
Slethej maria, kan du sige nogenlunde hvor mange gram hokkaido du brugte?
SvarSletjeg synes at der er meget tor forskel på størrelsen af dem ;-)
1000 tak for de mange inspirerende opskrifter!
Hej Mette.
SletJeg vejede desværre ikke græskaret. Men det jeg brugte var sådan et økologisk et og meget standard i størrelsen. Jeg håber det var hjælp nok (;
God søndag
Kh maria
Det ser virkelig lækkert ud! Jeg tænker dog, at der er en del forskel på størrelsen af hokkaidogræsker? Hvor stort var det, du brugte?
SvarSletJeg kan godt se det ville ha været smart hvis jeg lige havde huske at veje den hokkaido jeg brugte, men det glemte jeg desværre i den kreative proces (;
SletStørrelsen på græskaret var sådan en alm. økologisk bandit (; - jeg håber det var hjælp nok?
God søndag
Kh maria
Du skriver i opskriften, at man skal røre "alle ingredienserne" til frostingen sammen, men det ser ud til, at den kun består af flødeost og vanillepulver. Er det korrekt?
SvarSletHelt korrrekt, "alle" ingredienserne til frostingen er bare flødeost og vanilie - du kan også tilsætte lidt appelsinsaft, det bliver den kun bedre af (;
SletGod søndag
Kh maria
Ih, ren efterårshygge! Den må afprøves ved lejlighed! :-)
SvarSletTotal efterårshygge Anne! - ja prøv endelig kagen ved lejlighed! Den er fantastisk (;
SletGod søndag
Kh maria