Sider

søndag den 18. maj 2014

Grillede asparges med hasselnødder & feta


Denne opskrift er en hyldest til de danske råvarer og til det enkle og simple.

De danske asparges har en meget kort sæson, fra maj til Sankt hans. Så det er bare med at nyde dem men de er her. De udenlandske importerede er nemlig langt fra lige så gode som de danske.

I Danmark har vi tit for vane at blande rigtig mange råvarer sammen, simpelthen fordi vores råvarer ikke har nok smag til at stå alene.
I syden hvor man har lækre solmodne tomater, som smager af så meget at man laver en salat kun af tomater, lidt løg, feta og balsamico som understøtter og fremhæver tomaternes sødme.

Men de danske asparges har så meget smag at de fortjener hovedrollen i retten.
I denne ret har aspargesene hovedrollen og ristede hasselnødder og fede feta spiller de støttende og vigtige biroller.

Retten er så enkel og så lækker og dine middagsgæster vil elske den og tigge om opskriften.
Men vent endelig ikke med først at lave retten når du skal have gæster, lav den allerede idag!

Jeg selv har allerede lavet den 2 gange og jeg kommer uden tvivl til at lave den igen.

Grillede asparges med hasselnødder og feta:

- tilbehør eller forret til 4
(Opskriften er inspireret fra Joy the Baker)

2 bundt asparges
1 spsk olivenolie
1 håndfuld hasselnødder (kan erstattes af andre nødder fx. valnødder eller pistacie)
Havsalt

Topping: 

50 g god fed feta
1 lille håndfuld friske krydderurter fx. oregano, persille eller mynte

Dressing:

2 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
1 spsk balsamico
1 tsk honning
Salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Mix alle ingredienserne til dressingen sammen, smag til med salt og peber.

Knæk den nederste trævlede del af aspargesene af, skyld dem og tør dem i et ret viskestykke.
Hak nødderne groft, enten i en foodprocessor eller med en kniv på skærebrættet.
Kom asparges i et ovnfast fad, kom olivenolie, salt og hakkede nødder ved og vend det godt rundt.

Sæt fadet i ovnen og bag det i 10-15 min, mine fik 15 min og havde stadig et dejligt bid.

Servering:

Tag fadet ud af ovnen, dryp lidt dressing over.
Smuldr fetaen og drys det over de grillede asparges og drys til sidst med friske hakkede krydderurter og flagesalt.

Server retten som forret anrettet på 4 tallerkner evt. sammen med fisk og et iskoldt glas hvidvin. Eller som tilbehør til en god grillet bøf og så med et dejligt glas rødvin.

....eller spis hele fadet selv, bare fordi de smager så pokkers godt, også så nævner vi ikke noget om hvem der gjorde det!

2 kommentarer:

  1. Det må vi prøve.... Og friske grønne asparges fra haven er gudespise :-)

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Grønne asparges er nemlig en gudespise! Og denne ret kan jeg kun anbefale at lave, så enkel og så lækker! (;

      God søndag aften

      Kh maria

      Slet