Sider
▼
mandag den 1. december 2014
Kød fri mandag: Karameliseret rødløgstærte på quinoa bund
En god klassisk løgtærte, med et moderne twist!
Den klassiske tærtebund er nemlig skiftet ud med en bund lavet af quinoa.
Det giver en dejlig smag og så er den fyldt med proteiner og er helt uden gluten.
En tærte kan virke som en uoverskuelig affære. En bund der skal forbages, fyld der skal steges og en æggemasse, der skal piskes. Men det er så meget lettere end det lyder. Fordi mens bunden forbages, laves fyldet og imens fyldet steger på panden, pisker du æggemassen sammen, så du skal ikke have alle tingene færdig på samme tid.
En tærte kan også med fordel laves i forvejen og så lunes igen lige inden servering.
Så en tærte er et rigtig godt bidrag til den fælles julebuffet eller den kan være den nemme løsning på aftensmaden hvis man kommer sent hjem fra et julearregement.
Karameliseret rødløgstærte med gedeost på quinoabund:v
Lavet med inspiration fra Kødfri Fredag og Anne-Sofie Lahme
- 4-6 portioner
Quinoabund:
150 g quinoa
3 spsk kikærtemel ( kan erstattes af andet mel )
3 spsk skyr
1 tsk timian
Skyl qoinoaen grundigt og kog den i dobbelt mænge let saltet vand i 15 min.
Lad quinoaen køle af og bland derefter alle til bunden sammen. Lad den trække i 30 min.
Fordel dejen i en smurt tærteform.
Forbag bunden i 20 min ved 200 grader.
Lav imens de karameliserede rødløg.
Karameliserede rødløg:
5 rødløg
1 spsk kokossukker
1 spsk æblecidereddike
1/2 tsk timian
1/2 tsk oregano
1/2 tsk rosmarin
Smør eller olivenolie til stegning.
Pil løgene og skær dem i både.
Varm en pande med smør Elle olivenole op til medium varme.
Steg løgene i 5 min, tilsæt krydderurter og æblecidereddike og steg yderligere 5 min.
Tilsæt så kokossukker og lad løgene mørne og karmelisere i 10 min.
Lav imens æggefyldet.
Æggefyldet:
5 æg
2 spsk skyr
Salt og peber
Derudover:
1/2 rulle chevre gedeost skåret i skiver ( kan erstattes af feta )
Pis æggene sammen med skyr og tilsæt salt og peber.
Samlig af tærten:
Fordel de karameliserede rødløg på den forbagte quinoabund.
Hæld æggefyldet over og fordel gedeosten henover løgene.
Sæt tærten i en 200 grader varm ovn og bag tærten i 30-40 min. Til æggemassen er blevet fast og gedeosten er gratineret.
Server en frisk grøn salat til tærten. Fx. en spinatsalat med pære og en god sennespvinagrette.
Det ser super lækkert ud! Hvor mange mennesker vil du skønne, at denne opskrift er til?
SvarSletHov det havde jeg glemt at skrive... Det er retter nu (;
SletJeg vil skønne at tærten giver 4-6 portioner hvis der også serveres salat til (;
Nøj, hvor ser det lækkert ud! Den vil jeg gøre plads til på denne uges madplan :-)
SvarSletDen er svimlende lækker Emma! Lad mug endelig høre hvad du syntes om den (;
SletSer vildt lækker ud. Kan man mon erstatte kokossukker med alm sukker i samme forhold? Tak for mange inspirerende opskrifter. De bliver brugt flittigt hjemme hos os :)
SvarSletEj hvor dejligt at høre i flittig gør brug af mine opskrifter! Det bliver jeg bare så glad for at høre (;
Slet- du kan uden problemer erstatte kokossukkeret med alm sukker i helt samme forhold.
Tror du, man kan bruge honning på samme måde og samme mængde? Måske? ;)
SvarSletDet kan man ihvertfald ;)
SletLækker tærte med en ny og spændende slags bund og væsentlig mindre fedtet end mange andre tærtebunde. Tak for en god opskrift.
SvarSletTak Julie! Tærten er bare så lækker kan du tro, og quinoaen giver en helt fantastisk smag.
Sletsmager super godt! Ersattede feta med gedeost, hvilket også var vildt lækkert! og endda sundt! En helt klar 'keeper' ;) bunden blev dog meget blød, måske det blot skyldtes at den blev for tyk?
SvarSletog vil også lige benytte anledningen til at sige TAK TAK TAK for den lækreste, sundeste og mest inspirende madblog længe! så dejligt!
Først og fremmest! Tusind TUSIND T U S I N D TAK! For de søde ord! De betyder mere endnu aner!
SletJeg brugte også gedeost, jeg er menlig helt pjattet med chevre, og når først sådan en rulle er kommet med hjem, ja så går der ikke længe før den er spist. Men jeg skal helt sikkert prøve med feta næste gang, for tærten er nemig også en keeper hos mig (;
Dj har ret, bunden bliver ikke super fast, min blev dog så fast at jeg sagten kunne skære hele stykker uden den smuldrede helt for mig (;
Endnu engang tusind tak for dine søde ord, de gjorde mig simpelthen bare SÅ G L A D (:
Hvor skønt..alle mine favoritsmage...og så med gedeost!!! Bli'r ikke bedre!! Mums!!
SvarSletNej den er helt fænomenal god denne her - håber du vil syntes om den :)
Slet/ Maria