Det er meget, meget lettere end du tror - lidt ligesom med pandekager, den første kikser A L T I D og så kører det bare slag i slag derefter. Eller ihvertfald sådan næsten da....
Allerede efter et par stykker har man fået føling med hvor længe rispapiret skal ligge i blød, hvor meget fyld man kan komme i og hvor stramt man kan rulle uden papiret går i stykker.
Går det alligevel galt, så løfter man bare fyldet af, kasserer rispapiret der er gået i stykker og starter forfra. Derfor er det en god idé altid at starte med et salatblad, det gør der meget lettere at løfte alt fyldet på en gang.
Jeg har længe haft lyst til selv at lave friske forårsruller, men ikke lige haft modet til at kaste mig ud i projektet, men efter jeg kiggede Camilla over skulderen i fredags, hvor vi lavede mad sammen hos mig, ja så fandt jeg modet frem. Så disse ruller er mine allerførste af slagsen - jeg er nu ganske tilfreds med resultatet, hvis jeg selv skal sige det og Camilla roste da også min rulleteknik da hun så mit billede på instagram - meget stolt "rulleelev" var jeg!
De friske forårsruller er meget ferske i smagen, så den store forskel ligger i de forskellige dips man serverer til.
Jeg har brugt 3 forskellige, men én vil sagtens kunne gøre det, bare sørg for at have rigeligt af den. Der bliver alligevel dyppet et par gange undervejs.
Jeg har ikke skrevet en fremgangs måde med rulleteknikken, istedet har jeg linket til en god fotoguide og til en video på Youtube - de viser virkelig godt hvordan sådan nogle friske forårsruller skal rulles.
Friske Vietnamesiske forårsruller:
- 10 stk / 2 personer
- 10 stk / 2 personer
Forslag til fyld:
1 håndfuld frisk koriander
1 håndfuld frisk mynte
1 hjertesalat
2 gulerødder - i juliennestrimler
1 rød peberfrugt - i tynde strimler
1 moden avokado - i tynde skiver
1/2 bakke bønnespirer
1 rød chili - fint hakket
1/4 Mango - i tynde skiver
1/2 Agurk - i tyndeskiver
2 forårsløg - i tynde skiver
Dips:
Sød chili sauce fra Urtekram
TIP: Guides til hvordan rullerne laves
How to make fresh spring rolls ( Youtube video )
Foto & styling: Maria / Vanløse Blues
Regi: Casalinga / Broste / Ditte Fischer
Uhm, ser skønt ud. Det vil jeg lave på mandag, når jeg har hentet min økologiske ugekasse her fra Samsø
SvarSletDet er så skønt :) Dem kan du godt glæde dig til ;)
Slet/ Maria