Sider
▼
tirsdag den 2. september 2014
Moccachia - chiagrød med kaffesmag
Lækker og cremet morgenmad med smag af kaffe, kanel og kakao, toppet med syrlige hindbær og så kan den forberedes dagen før på under 5 min. Og hvilken luksus er det ikke at vågne op til en morgenmad der allerede er klar.
Jeg vil rigtig gerne starte dagen med en god morgenmad, men det er ikke alle dage jeg har lyst til at kaste mig ud i kreationer som pandekager, omeletter og morgenmadssalater. Og har jeg ikke rester fra aftensmaden så er det dejligt nemt lige at røre en chiagrød sammen.
Moccachia
- 1 portion
2 spsk chiafrø
1 tsk instant kaffe
1 tsk kanel
1 tsk kakao
1/2 dl mandelmælk
2 dl. soya yoghurt.
Hindbær og hampefrø til topping - eller andre bær og nødder
Om aftenen røres chiafrø, instant kaffe, kanel, kakao og mandelmælk sammen i en skål og sættes i køleskabet.
Om morgenen røres den nu tykke grød sammen med soya yoghurt.
Top grøden med hindbær og hampefrø og nyd en lækker morgenmad med smag af kaffe, kakao og kanel.
Fantastisk - tusind tak:-) du mangler at skrive at mandelmælk også blandes i - i 2. sidste afsnit. Bare en lille service Info. Glæder mig til at prøve imorgen
SvarSletJa det havde jeg da lige glemt at skrive, det er rettet nu, tak for dit opmærksomme øje og lad mig endelig høre hvad du syntes om moccachiagrøden ;)
SletGod dag
Kh maria
Sådan!!! Den smager bare psykopatisk godt. Du er genial!!!! Taaaak
SletSå fik vi også set din egen opskrift! Det må siges at være en succes at finde på noget, der er så godt, at det rammer to andre blogs, før man selv får trykket "publicer" :)
SvarSletJa den skulle lige være helt i vinkel før den kom på min egen blog (; nu har jeg ihvertfald fundet frem til min yndlings kombination og så er det jo bare dejligt at se andre bliver inspireret af mine skøre ideer (:
SletGod dag
Kh maria
Godmorgen Maria! Jeg er for nyligt begyndt at følge dig og dine lækre opskrifter, og er blevet helt inspireret til at lave lækker og sund mad :) så tak for det! Ville lige høre dig om hvor du køber dine chiafrø?
SvarSletHa' en dejlig tirsdag
Kh Sarah
Godmorgen Sarah og tusind tak for din søde kommentar! Ih hvor bliver jeg glad for at høre at jeg kan inspirere dig til at lave sund og lækker mad (;
SvarSletChiafrøene kan du købe i helsekosten, i Føtex og urtekram har også nogle, de kan fåes i Irma, Kvickly, super Brugsen osv - jeg håber du får fat i nogle (:
Ha en dejlig tirsdag
Kh Maria
Hej Maria,
SvarSletTak for en dejlig og meget inspirerende blog :-) Jeg vil lige høre hvilken mandelmælk du bruger eller om det er noget du laver selv?
Hav en dejlig dag.
Vh Stine
Hej Stine og tak for din søde kommentar.
SletJeg har brugt en mandelmælk fra naturli - men man kan også sagtens lave det selv (;
Dejlig dag til dig også
Kh maria
Jeg elsker chiagrød, men da jeg ikke spiser mælkeprodukter, mangler jeg lidt inspiration til, hvad jeg kan blande i om morgenen i stedet for græsk yoghurt eller skyr? Har du nogle forslag? Som det er lige nu, spiser jeg bare grøden som den er. Tak for god lækre opskrifter:-)
SvarSletHej Louise
SletDu kan vælge at røre den med 1,5 dl kokosmælk istedet for mandlemælken og skyren. Du kan også vælge 1,5 dl mandelmælk eller andel nøddemælk - den er også god sådan. Jeg kan bare rigtig godt lide at blande det med den syrlige skyr (;
Mmm hvor lækkert!
SvarSletJeg har også lavet en kaffe-chiagrød-version tidligere, http://smagpaamaden.dk/chiagrod-med-kaffe/ , så kan snildt forestille mig at det er godt med kakao og kanel også :)
Knus
Så lækkert Camilla - kakao og kanel er perfekte legekammerater sammen med kaffen i denne skønne chiagrød!
Slet