Sider

mandag den 2. juni 2014

Kødfri mandag: indiske kikærtepandekager med stegte søde kartofler & riata


Små tykke og krydrede kikærtepandekager toppet med søde kartofler og en indisk riata.

Riata er Indernes svar på grækernes tzatziki, men hvor inderne bruger riataen som et kølende element til deres stærke retter. Så stærke er de her pandekager slet ikke. De har en dejlig smag af karry og nigellafrø og er ganske børnevenlige, men hvis man savner det stærke, så giver man bare sin portion et drys chili.

INDISKE KIKÆRTEPANDEKAGER:
- 21 små tykke pandekager / 4 personer

300 g kikærtemel
5 dl vand
1 tsk salt
1 tsk gurkemeje
2 tsk karry
1 tsk koriander
1 tsk nigellafrø

Kokosolie til stegning

FREMGANGSMÅDE:

Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål og pisk så dejen sammen med vandet, lidt ad gangen. Lad dejen stå og trække i 30 min.

Varm en pande op til middelvarme, kom en klat kokosolie på og lad den smelte
Sæt 3 klatter dej på den varme pande og steg pandekagerne til de er gylden på undersiden, vend dem og steg dem på modsatte side til de også er gyldne og pandekagerne er gennemstegt.
Gentag processen til der ikke er mere dej tilbage.

RAITA

3 dl soya yoghurt
Bladene fra 4 kviste mynte
1 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
Salt og peber
1 agurk (kan erstattes af radiser eller tomater)

FREMGANGSMÅDE:

Rør yoghurten sammen med spidskommen, fint hakket hvidløg og mynte og smag til med salt og peber.
Del agurken på langs, skrab kernerne ud med en teske og skær agurken i små tern og vend dem i yoghurten.

Pynt evt. med nigellafrø.

STEGTE SØDE KARTOFLER

4 små søde kartofler
Kokosolie
Salt

FREMGANGSMÅDE:

Skrub og skyld de søde kartofler grundigt og skær dem i mundrette tern.

Steg kartoflerne i kokosolie på en middelvarm pande til de er møre og gyldne, ca. 10 - 15 min.
Kom de stegte søde kartofler i en skål og giv dem et drys salt.

Kom 3 pandekager på din tallerken, top dem med stegte søde kartofler og riata suppler evt. med en grøn salat.


FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -



8 kommentarer:

  1. Jeg er vild med dine kødfrie mandage! :-)

    SvarSlet
  2. Hihi, måtte altså grine lidt: Det hedder nu altså raita og ikke riata! Smager så lækkert- laver det nogle gange til morgenmad med hytteost istedet og godt med forskellige grøntsager. Må prøve pandekagerne snart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha - ja det gør det da også ! Tak for opmærksomheden, det må jeg da lige få rettet ;)

      Slet
  3. Virkelig lækkert! Jeg er normalt ikke den bedste til at følge opskrifter, men da jeg aldrig før har arbejdet med hverken søde kartofler eller kikærtemel, fulgte jeg opskriften til punkt og prikke, og jeg er virkelig imponeret. Kartoflerne er et perfekt, sødt modspil til de krydrede pandekager. Den kødspisende, dansk-elskende del af familien var knap så begejstret, men det er de generelt ikke, hvis krydderispektret dækker over mere end salt og peber - og så mente de selvfølgelig, at en hakkebøf havde været på sin plads. Men spørger du mig, kan man sagtens være den foruden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej matilde og tusind tak for din søde kommentar - det glæder mig at du syntes at maden var lige spot on selv om resten af familien syntes en hakkebøf var på sin plads (;

      Slet
  4. Hej Maria
    Så er kikærtemelet købt og jeg glæder mig til at afprøve endnu en af dine fantastiske opskrifter .
    Jeg glæder mig hver dag til at se hvad du har på menuen. ...det er som at ha en julekalender året rundt☺tak for det.
    Kan pandekagerne fryses.?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor er du sød Inge! Madjulekalendet året rundt (;

      Jo mon ikke pandekagerne kan fryses, det tror jeg bestemt de kan ;)

      Slet