Sider

fredag den 20. juni 2014

Fredags Food Crush { no. 1 }


Jeg food crusher på:

- kogebøger! 

Som foodie, madnørd og madblogger er de fleste bøger jeg læser ikke overraskende kogebøger, ja  hvis ikke alle. Og derfor frembringer det altid vaskeægte lykkefølelse, når der ligger nye kogebøger i min postkasse.

I denne uge har jeg jublet hele 2 gange og bladret mig igennem masser af lækker madinspiration.

Fisk er godt
- 55 opskrifter med fisk og skaldyr
Udgivet hos Strandberg publishing i samarbejde med Gigtforeningen

En meget flot og inspirerede bog, der opfordrer os til at spise mere fisk, både fordi det er lækker, men også pga den gode omega-3 som vores krop og helbred har så godt af.

Bogens opskrifter er lette at gå til, vist med smukke og appetittelige billeder, der er altid et lille tip til opskriften og hver opskrift har en omega-3 skala så man kan se hvor meget omega-3 man får ved hver opskrift.

Bogen indeholder også et skema over hvornår fiskene er i sæson, så man kan se hvornår man kan få de bedste og billigste fisk til hver sæson. - En helt igennem skøn og inspirerede fiskebog.
- Jeg glæder mig til at prøve opskrifter som:

"Skindstegt makrel med provencalske grøntsager", "Grillet makrel med indiske krydderier, krydret kikærtesalat" og "ovnbagt torsk med blåskimmelost og råmarineret squash".


Sunde salater 
- 151 salater der mætter og smager
Af Anne Hjernøe - Politikkens Forlag

Med en titel som den, så var den og jeg jo allerede et match, ikke?!
Og med hele 151 opskrifter, ja så skulle der nok være en salat eller 2 som skulle falde i min smag, og om der er!  Der er virkelig mange salater jeg har lyst til at prøve fx. " salat med Parma, hindbær og grillede ferskner" og "asiatiske kikærter med citrongræs, mynte og stegt aubergine"  for bare lige at nævne 2.

Bogen er inddelt i kapitler, salater med frugter og bær, salater med grøntsager, fisk, kød, bælgfrugter osv. Alle billeder er meget smukke og salaterne er lækkert præsenteret, desværre har alle opskrifter ikke et billede og det er altså et must for mig.
Men helt igennem lækker bog med masser af salater til en hver smag, en bog,  som enhver salat elsker bør have i sin kogebogssamling.

- grillost med chili!
Fra Taverna
kan købes i de fleste dagligvare butikker til omkring 23 kr

Torsdag i sidste uge ringede det på min dør og ind fik jeg en køletaske fyldt med oste og græsk yoghurt fra Taverna. Og noget, som virkelig får mine smagsløg til at juble, er grillosten med chili, uhm den er god! Lige tilpas spicy, og når den bliver stegt eller grillet får den en sprød yderside og bliver blød og cremet indeni. Smagen er lidt svær at beskrive, fordi den er helt sin egen, men dejlig god oste smag. Jeg har brugt den på Grillspyd se her: Vegetarens Grillspyd
Men jeg har planer om at bruge den i salater og i omeletter. Grillosten er ihvertfald kommet for at blive i mit køkken!

- Rosiner! 

Glem alt om fancy gojibær, morbær eller saftige dadler, jeg har det største foodcrush på de gode gamle rosiner, jeg kommer dem på alt! Skyr, friske salater eller lune grøntsagsretter, de giver bare det skønneste søde twist til retten. Og det er skam heller ikke nogle fancy rosiner jeg køber; Hverdags økologi rosiner fra Netto. 12,95 kr for 250 g - se det er Hverdags økologi og Hverdags glæde!

- Denne salat! 

Og netop pga mit foodcrush på rosiner, har jeg spist virkelig mange portioner af denne salat:

Hvis ikke du allerede har smagt den, kan jeg kun sige - gør det! Nu! - den er så god! 


- Det var mine "Fredags Food Crush" i denne omgang, nu kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre hvad du food crusher på lige nu? 


2 kommentarer:

  1. Jeg er til jordbær, æg og frisk ananas og nektariner. Overvejende frugt kan jeg se haha. Det smager bare så godt lige nu!!! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Frugt er nemlig bare så godt lige nu (;

      Slet