Men for lige at se om jeg kan slå en kommende omgang sygdom helt ud, så har jeg lavet en spicy og varm gulerodssuppe, sprængt fyldt med chili, ingefær og hvidløg. Er man ikke til en meget stærk suppe justerer man bare på hvor meget man chili og ingefær man tilsætter. Min blevet meget stærk!
Du skal bruge:
700 g gulerødder, skåret i mindre bidder
125 g røde linser
1 liter grøntsagsbouillon
1 løg, skåret i små tern
Olie til stegning
3 cm ingefær, fint revet
4 fed hvidløg, fint hakket
1 rød chili, uden kerner og fint hakket
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
Sådan gør du:
Start med at koge 1 liter vand i en elkedel, som grøntsagsbouillonen opløses i.
I en stor gryde opvarmes olien til medium varme og løg, hvidløg, chili, ingefær, spidskommen og koriander steges et par min.
Tilsæt de røde linser og gulerødderne og lad det steget med 1 minuts tid.
Hæld bouillonen på, læg låg på gryden og lad suppen simre i en halv times tid.
Blend suppen med en stavblender til den ønskede konsistens, jeg kan godt lide den er lidt grov i det.
Server suppen rygende varm og top den med tynde ringe af et forårsløg, grofthakket koriander og lidt ekstra chili og skal det være ekstra lækkert en god klat græsk yoghurt eller creme fraiche.
Tip:
Chili kan erstattes af 1 lille tsk chiliflager eller helt undlades.
Spidskommen og koriander kan erstattes af 1 spsk karry.
Har endelig fået lavet mig en blogliste på min egen blog - så nu bliver det nemt at følge med :-D Kommer sjældent videre fra Instagram til din blog, men det er slut nu ;-)
SvarSletTak Sabine - hvor er du sød!
SletMmmh, det lyder godt nok lækkert ;)
SvarSletdet skal helt sikkert prøves! Mange tak for opskriften
Tak Stephanie! (-;
SletDet er så lækker en suppe - jeg håber du kan li den!
Ej hvor lyder det bare mums. Det skal helt sikkert testes her i efterårsferien. :) Hvilket program bruger du til at redigere dine billeder og skrive tekst på dem? Du har altid sådan nogle fine billeder som får mine tænder til at løbe i vand. :)
SvarSletDen er også bare så god den her suppe - masser af smag og varme.
SletJamen jeg bruger såmænd bare en app til min iphone der hedder over - dejligt at høre min billeder kan få dine tæner til at løbe i vand :-)
kh Maria