Sider

torsdag den 17. oktober 2013

Babyspinat med fennikel, pære, valnødder & feta

En frisk, let og smagfuld salat med nogle af de bedste råvarer der er i sæson netop nu.

Det er ikke kun kål og rodfrugter der er i sæson netop nu. Både pære, fennikel og spinat er også i sæson, her i oktober. Så trænger du til en let salat som modspil til en kålsalat eller bagte rodfrugter, så er denne her altså bare god. Fennikel er dejlig sprød og knasende og har en skøn smag af lakrids. Pæren giver et sød og frisks modspil og fetaen og valnødderne giver en lækker fedme som modspil til det friske og søde.

Jeg har valgt at bruge mynte, fordi den er så dejlig frisk, men persille eller basilikum vil sagtens kunne bruges istedet. Valnødderne kan erstattes af andre nødder fx. pecannødder, hasselnødder, mandler eller græskar- eller solsikkekerner. Forårsløget var noget jeg havde i køleskabet, men rødløg vil også fungere rigti god og samtidig give en flot fave til salaten.


Du skal bruge:

1 bakke babyspinat
1 stor fennikel
1 conference pære
2 forårsløg
100 g god og cremet feta
1 håndfuld valnødder
Mynteblade fra 2 stilke mynte

Dressing:

Saften af en 1/2 citron
1-2 spsk olivenolie
Havsalt og frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Start med at gøre alle ingredienserne til dressingen sammen.

Skyld og slyng spinaten.
Del fennikel i 4 kvarte og skær den i tynde skiver på et mandolin jern gør det samme med pæren, selvfølgelig efter kernehuset er fjernet.
Skær mynten i tynde strimler, hak valnødderne groft og skær fetaen i tern.
Vend pærer og fennikel med dressingen.
Anret spinaten på et fad, læg fennikel og pære oven på og drys med mynte, feta og valnødder.




2 kommentarer:

  1. Pærer og fennikel er bare så godt et match :) Tillykke med dit nye blogdesign og logo... ser dejligt let og indbydende ud og jeg er helt vild med dit Øko-Ø! Glæder mig til at læse mere om dig... føler jo egentlig jeg kender dig en liiiille smule gennem bloggeri, men kommer faktisk til at tænke på, at jeg slet ikke har et ansigt at sætte på, eller ved noget om, hvad du mon laver, når du ikke skriver om lækkert mad ;) Kh Linda

    SvarSlet
  2. Tusind tak søde Linda (-:

    Jeg er altså også helt vild med mit nye design - og jeg syntes det røde ø er lige spot on.
    Jeg vil rigtig gerne fortælle mere om mig selv og måske endda sætte et billede på af mig selv (-: jeg syntes bare det er så svært at få formuleret en tekst om mig selv (-:

    Kh maria

    SvarSlet