Kender du glaskål?
Det er ikke sikkert, for det er faktisk en meget overset grøntsag. Det er ihvertfald ikke en man lige støder på i alle supermarkeder. Og det er synd - for den smager dejligt.
Meget mild i smagen, sprød og frisk.
Jeg har fået min med i min kasse fra aarstiderne, jeg har også set glaskål ved grønthandlerne inde i Torvehallerne.
Denne salat er dejlig sprød, frisk og en lille smule stærk.
Passer godt til fisk, kylling eller som tilbehør til sushi.
Det skal du bruge:
1 glaskål
1 agurk
1-2 forårsløg
Dressing:
1 rød chili, befriet for kerner og fint hakket
1 god dusk koriander, groft hakket
1-2 fed hvidløg, presset
5 cm ingefær, skrælle og fint revet
saften af 1 lime
1 spsk sesamolie
1/2 tsk fishsauce
salt og peber
Sådan gør du:
Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.
Skær top og bund af glaskålet og skræl det. Skær det i tynde skiver med en skarp kniv og derefter i stave og kom dem i en skål.
Agurken skylles, skæres i tern og kommes i skålen med glaskålen.
Nu skal dressingen bare hældes over og så er den klar til servering!
jeg kender desværre ikke glaskål - den må snart komme på besøg i mit køkken! Tak for tippet..... måske jeg skulle se om Aarstiderne leverer i Göteborg for jeg ved, at de også findes i Sverige!
SvarSletJeg håber du kan finde et glaskål i Göteborg - har i ikke et gødt grøntmarked, måske du kan være heldig at finde et der:
SvarSletJa, aarsiderne leverer også i sverige, mon ikke også de kommer til Göteborg - det er da ihvertfald værd at undersøge :-)