Sider

mandag den 1. juli 2013

Sprød salat af glaskål, agurk og koriander

Kender du glaskål?

Det er ikke sikkert, for det er faktisk en meget overset grøntsag. Det er ihvertfald ikke en man lige støder på i alle supermarkeder. Og det er synd - for den smager dejligt.
Meget mild i smagen, sprød og frisk.
Jeg har fået min med i min kasse fra aarstiderne, jeg har også set glaskål ved grønthandlerne inde i Torvehallerne.

Denne salat er dejlig sprød, frisk og en lille smule stærk.
Passer godt til fisk, kylling eller som tilbehør til sushi.

Det skal du bruge:

1 glaskål
1 agurk
1-2 forårsløg

Dressing:

1 rød chili, befriet for kerner og fint hakket
1 god dusk koriander, groft hakket
1-2 fed hvidløg, presset
5 cm ingefær, skrælle og fint revet
saften af 1 lime
1 spsk sesamolie
1/2 tsk fishsauce
salt og peber

Sådan gør du:

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.

Skær top og bund af glaskålet og skræl det. Skær det i tynde skiver med en skarp kniv og derefter i stave og kom dem i en skål.
Agurken skylles, skæres i tern og kommes i skålen med glaskålen.

Nu skal dressingen bare hældes over og så er den klar til servering!



2 kommentarer:

  1. jeg kender desværre ikke glaskål - den må snart komme på besøg i mit køkken! Tak for tippet..... måske jeg skulle se om Aarstiderne leverer i Göteborg for jeg ved, at de også findes i Sverige!

    SvarSlet
  2. Jeg håber du kan finde et glaskål i Göteborg - har i ikke et gødt grøntmarked, måske du kan være heldig at finde et der:

    Ja, aarsiderne leverer også i sverige, mon ikke også de kommer til Göteborg - det er da ihvertfald værd at undersøge :-)

    SvarSlet