Vegansk & Glutenfri Hummus Burger


En burger når den er bedst!

Tilpas fyldt med snask til at der skal flere servietter i brug og med tilpas meget fyld til at du lige nøjagtigt kan bide over den, hvis du altså kan gaber så højt op, som du overhovedet kan ....

- fordi er det ikke sådan en burger skal være?






Jeg er stoppet med at tælle hvor mange gange jeg nu har bagt de grønne glutenfrie quinoaboller.
Fordi der skete der jo det, at jeg opdagede hvor lækre de også er som burgerbolle. Og så tog det ellers fart med at få tømt fryseren for de lækre boller.

Burgeren her opstod sådan helt tilfældigt en dag hvor jeg kunne konstatere at køleskabet indeholdt lidt for mange rester, som der skulle gøres noget nu. Grillet peberfrugtsauce fra kikærtepastaen, aubergineskiver fra pizzaen, ja og lidt hummus har man vel også altid stående. Op med en bolle fra fryseren og bum bum bum, så var der aftensmad inden jeg næsten kunne nå at blinke, ja næsten ikke?

Jeg elsker når rester kan trylles om til et helt nyt og lækkert måltid.



Vegansk & Glutenfri Hummus Burger
- 4 stk.

4 glutenfrie quinoaboller

1 aubergine, i 8 tykke skiver
1 rødløg, i skiver
2 hjertesalat, i strimler
2 bøftomater, i skiver

olivenolie
salt

Rigeligt med:

Hummus
Grillet peberfrugt sauce

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Placer aubergineskiverne på bagepladen, pensel dem med olivenolie og krydr med salt.
Sæt pladen i ovnen og bag skiverne møre - ca. 20-25 min.

Lun bollerne i ovnen, skær dem over og smør både over- og underbolle med grillet peberfrugt sauce,
Smør et tykt lag hummus på 4 skiver bagt aubergine, læg endnu en skive ovenpå og læg en håndfuld salat på hver underbolle og placer en aubergine/hummus bøf ovenpå.
Top med løg og tomat og slut af med over bollen.

Og glem nu ikke at servere dine yndlingsfritter og dip til ...





FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -
GemGemGemGem

Etiketter: , , , , ,