Marrokanske forårsruller


Sprøde hjemmelavede forårsruller -  fyldt med en marrokansk inspireret krydret og lækker blanding af kikærter, spinat og søde kartofler.

Mit forsøg med andet fyld i forårsrullerne end det fra det klassiske asiatiske køkken, fortsætter her med en tur forbi det marrokanske  - mit absolutte favorit køkken.

Nogle retter er bare altid et hit hos både store og små.
På en urokkelig 1. plads ligger mad på spyd - man kan sætte nærmest alt på spyd, få det til at se fantastisk ud og derfor få både store og små til at mæske sig i herlighederne.

På en stolt 2. plads ligger mad, der bliver rullet - som fx. forårsruller, men dem kommer jeg lige tilbage til, fordi 3. pladsen skal jo lige nævnes, ikke? Der ligger nemlig alt, der bliver serveret med peanutbutter - har jeg ikke ret? Eller hvordan ser din top 3 liste ud over mad, der altid hitter?

Nå men altås, forårsruller! En lille sprød pakke fyldt med grøntsager, krydderier og masser af smag.
Og så dyppet i en lækkert dip, haps! Kan man være andet end vild med det?
Det tror jeg faktisk ikke ...




MARROKANSKE FORÅRSRULLER:
- 12 stk / 4 personer

12 stykker forårsrulle dej ( jeg køber mine ved Aarstiderne )

400 g søde kartofler, i tern
150 frisk spinat
1 stort løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint revet
240 g kikærter, udblødte og kogte
50 g pistacienødder, fint hakket
2 spsk. tomatpuré
2 tsk. paprika
2 tsk. spidskommen
1 tsk. kanel
1 tsk. koriander
salt og peber

olie til stegning og pensling

Dip:

2 dl. soya yoghurt
1-2 tsk. harissa
salt og peber

FREMGANSMÅDE:

Varm en pande op til medium varme, tilsæt olie og steg løget heri i 5 min. Tilsæt hvidløg og steg i yderligere 1 min.
Kom de søde kartofler på panden og lad dem stege med i 5 min.
Tilsæt krydderierne og tomatpure, vend det grundigt rundt og tilsæt derefter kikærterne og spinaten.
Lad det små simre indtil spinaten er faldet sammen.
Smag til med salt og peber.

Læg et ark forårsrulle dej foran dig med det ene hjørne pegende imod dig.
Læg 2-3 spsk. fyld nederst på papiret imod dig, fold spidsen over og rul en omgang, fold hjørnerne ind over midten fra begge sider og rul derefter færdigt og læg forårsrullen på samlingen.

Der er mange metoder til hvordan en forårsrulle lukkes, nogle bruger vand, andre en melkilster og nogle bruger olie. Jeg syntes det fungerer fint hvis man bare lægger rullen på samlingen.

Pensel rullerne med lidt sesamolie.
Hvis du har en actifry lægger du 4 stk. i snacking kurven og giver dem 5 min og gentager til der ikke er flere tilbage.

Forårsrullerne kan også tilberedes i en oven. Læg forårsrullerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 10 til 15 minutter eller til rullerne er gyldne og sprøde.

Rør soya yoghurten sammen med harissa og smag til med salt.
Dyp forårsrullerne i harissa dippen og server en salat til.

TIP: find flere opskrifer på forårsruller her:

Hjemmelavede forårsruller & sort rissalat
Dessert forårsruler



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Tefal Actifry
REGI: Wonki Ware - Ferm Living

Etiketter: , , ,