Er der mon glat eller genialt at bruge en gulerod som pølse i en hot dog?
Jeg skal indrømme at da jeg første gang stødte på ideen om at en kogt, marineret og stegt gulerod skulle udgøre pølsen i tænkte jeg "argh virkelig?"
Men samtidig er det også bare så tosset at jeg var nødt til selv at give det et forsøg.
Allerede ved første bid blev det gale ved ideen skudt til jorden - det her er nemlig genialt!
Hvis du selv tænker, ej det her er simpelthen for mærkeligt, så prøv alligevel og bliv overrasket
- det ér godt!
GLUTENFRI & VEGANSK HOT DOG
8 stk.
”Pølserne”
8 gulerødder, skrællet
Marinade:
2 spsk. tamari
2 spsk. vand
1 spsk. olivenolie
1 tsk. røget paprika
1 tsk. paprika
1 tsk. timian
1 tsk. oregano
Cremet hotdog
topping:
1 dåse kikærter
1 dl. soya yoghurt
5 cornichoner, fint hakket
1 lille rødløg, fint hakket
salt og peber
GLUTENFRI HOT DOG BRØD:
8 stk.
2 spsk. FiberHUSK ( den gule pakke)
4 dl. vand
1 tsk. flage salt
1 spsk. olivenolie
150 g havremel
125 g boghvedemel
100 g gulerod, groft revet
100 g squash, groft revet
Sesamfrø til drys
FREMGANGSMÅDE:
Rør FiberHUSK og vand sammen i en skål og lad det trække i
10 min.
Pisk det luftigt i 5 min. med en håndmixer – dette er
vigtigt for at få lette og luftige pølsebrød!
Tilsæt salt, olie og revet gulerod og squash og rør igen.
Tilsæt derefter melet lidt ad gangen og rør det med håndmixeren til dejen er jævn og
sammenhængende.
Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Med fugtige hænder formes dejen til 8 aflange pølsebrød.
Placer dem på bagepapiret og drys dem med sesamfrø.
Bag pølsebrødene i 1 time og køl dem af på en bagerist.
Kog gulerødderne i 5-8 min i usaltet vand, de skal være møre
men ikke bløde.
I en frysepose rystes alle ingredienserne til marinaden
sammen.
Kom gulerødderne i og lad dem marinere her i min. 1 time.
Steg gulerødderne på en pande med lidt kokos olie i 2 min på
hver side, hele vejen rundt.
Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt.
Kom dem i en foodprocessor og hak dem groft ved at give dem
et par gange med puls funktionen.
Kom dem i en skål og rør dem sammen med alle de øvrige
ingredienser og smag til med salt og peber.
Skær pølsebrødet halvt igennem, placer en gulerodspølse og
top med kikærtesalaten og evt. også syltede rødløg og ærtespirer.
FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -Etiketter: comfort food, glutenfri, vegansk