// indeholder reklame //
Bland selv konceptet er ikke kun forebeholdt fredags slik (... eller brunch, som på de hippe caféer )
Nej ser du, bland selv er også ganske glimrende når det kommer til aftensmad, især hvis der er små størrelser, der skal spise med. Konceptet er tilmed ganske enkelt: anret alle ingredienserne i individuelle skåle og dæk op til en overdådig, smuk og lækker bland selv aftensmad.
Varier fyldet efter din og jeres smag og kom fyldet i fx. pitabrød, rispapir, på pizza eller som her i små og grove tortilla pandekager - fordi mad der bliver rullet er bare en fest, ikke?
Opskriften her er udviklet i foråret i et samarbejde med Taverna og det smukke billede er taget af den evigt dygtige
Ditte fra The Food Club - Find flere opskrifter med Tavernas store osteudvalg lige her:
Taverna.dk
TIP: Retten her er super nem at veganisere, undlad eller erstat blot grillosten med fx. tofu, det er mindst lige så lækkert - mindst.
TACOS MED MANGOSALSA & GRILLOST:
4 personer
12 små tortilla pandekager
2 pakker Taverna Grill ost med chili
Olivenolie
½ lilla spidskål, fint snittet
1 hjerte salat, fint snittet
4 radiser, i tynde skiver
MANGOSALSA:
1 moden mango, i tern
saften fra 1 lime
1 rødløg, fint hakket
1 fed hvidløg, fint revet
1 rød chili, fint hakket, uden kerner
2 spsk. fint hakket frisk koriander + lidt hele ekstra til pynt
FREMGANGSMÅDE:
Vend alle ingredienser til mango salsaen sammen og smag den til med
salt og peber.
Skær grillosten i skiver og pensel dem med olivenolie på begge
sider.
Grill dem i 3-4 minutter på begge sider, enten på grillen eller på
en grillpande.
Lun imens tortilla pandekagerne.
Fyld hver pandekage med lidt spidkål og hjertesalat, læg 3 skiver
grillost ovenpå og top med mango salsa, radiser og pynt med koriander.
Se mine 2 andre opskrifter med salat- og gedeost her:
GRILLEDE ASPARGES MED SALATOST
GemGemEtiketter: aftensmad, radiser, salat, spidskål, sponsoreret indlæg, taco, vegetar