Tacos med mangosalsa & grillost


// indeholder reklame //

Bland selv konceptet er ikke kun forebeholdt fredags slik (... eller brunch, som på de hippe caféer )



Nej ser du, bland selv er også ganske glimrende når det kommer til aftensmad, især hvis der er små størrelser, der skal spise med. Konceptet er tilmed ganske enkelt: anret alle ingredienserne i individuelle skåle og dæk op til en overdådig, smuk og lækker bland selv aftensmad.
Varier fyldet efter din og jeres smag og kom fyldet i fx. pitabrød, rispapir, på pizza eller som her i små og grove tortilla pandekager - fordi mad der bliver rullet er bare en fest, ikke?

Opskriften her er udviklet i foråret i et samarbejde med Taverna og det smukke billede er taget af den evigt dygtige Ditte fra The Food Club - Find flere opskrifter med Tavernas store osteudvalg lige her: Taverna.dk

TIP: Retten her er super nem at veganisere, undlad eller erstat blot grillosten med fx. tofu, det er mindst lige så lækkert - mindst.

TACOS MED MANGOSALSA & GRILLOST:
4 personer

12 små tortilla pandekager

2 pakker Taverna Grill ost med chili
Olivenolie

½ lilla spidskål, fint snittet
1 hjerte salat, fint snittet
4 radiser, i tynde skiver

MANGOSALSA:

1 moden mango, i tern
saften fra 1 lime
1 rødløg, fint hakket
1 fed hvidløg, fint revet
1 rød chili, fint hakket, uden kerner
2 spsk. fint hakket frisk koriander + lidt hele ekstra til pynt

FREMGANGSMÅDE:

Vend alle ingredienser til mango salsaen sammen og smag den til med salt og peber.

Skær grillosten i skiver og pensel dem med olivenolie på begge sider.
Grill dem i 3-4 minutter på begge sider, enten på grillen eller på en grillpande.

Lun imens tortilla pandekagerne.

Fyld hver pandekage med lidt spidkål og hjertesalat, læg 3 skiver grillost ovenpå og top med mango salsa, radiser og pynt med koriander.

Se mine 2 andre opskrifter med salat- og gedeost her:



GRILLEDE ASPARGES MED SALATOST



JORDBÆR OVERTRUKKET MED GEDEOST


FOTO & STYLING: Ditte Ingemann
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues for Taverna
GEAR & GREJ: -
REGI: -
GemGem

Etiketter: , , , , , ,