// Indeholder reklame //
Kom pasta i salaten og gør den til et sikkert hit på middagsbordet.
Denne pastasalat er fyldt med proteiner og lækkerier, som vi kender fra middelhavet.
At komme pasta i en salat fungerer på samme måde, som når man kommer mad på spyd, det er ALTID vejen til succes, hvis man vil have tomme skåle og fade ved middagsbordet.
Kender du det, der er hverdags indkøbsture - du ved, dem hvor man løber ind igennem butikken og hiver alt ned fra hylderne, som står på listen og skynder sig så hurtigt som muligt ud igen. Det er en af de hverdagspligter, som bare skal overstås, for at hverdagen kan hænge sammen.
Men så er der indkøbsturen, hvor man tager sig god tid til at lade sig inspirere af alle de lækre sager, der står på hylderne igennem hele butikken.
Åh hvor jeg elsker dem slags indkøbsture. Faktisk vil jeg hellere bruge min tid på at kigge på kikærtepasta, grillede peberfrugter på glas, ketchup med oliven og rosmarin og mange andre lækkerier og delikatesser som Mad & Vin har at byde på, end jeg vil shoppe nye sko, tasker og jeans. Mad er lige som mere mit game og derfor elsker jeg den eksklusivitet, som Mad & Vin har at byde på.
I sidste uge efter jeg havde været til møde med forlaget inde i byen, smuttede jeg derfor en tur i kælderen under Magasin og købte ind til denne lækre pasta salat som skulle medbringes til en grillaften, hvor vi hver især skulle bidrage med en ret - og selvfølgelig stod jeg for salaten.
Det var få dage efter jeg havde brugt nærmest alle vågne timer i køkkenet, så lysten til at lave mad var minimal. Derfor røg glassene med grillede peberfrugter, artiskokker, oliven, soltørrede tomater og hvidløg hurtigt ned i kurven og blev sammen med kikærtepastaen til den lækreste pastasalat med inspiration fra middelhavet.
MIDDELHAVS PASTA SALAT
- 4 personer
250 g kikærtepasta
250 g cherry tomater
100 g rucola
1 glas krydrede artsikokker
1 glas grillede peberfrugter
1/2 glas soltørrede tomater
1/4 glas kalamata oliven - uden sten
1/4 glas hvidløg - eller efter smag
FREMGANGSMÅDE:
Kog kikærtepastaen efter anvisning på pakken.
Stil den kogte pasta til side og lad den køle ned imens de andre ingredienser forberedes.
Skyl og slyng rucolaen grundigt.
Skær tomater og artiskokker i kvarte, soltørrede tomater og hvidløg i tern og oliven i skiver.
Vend alle ingredienser sammen i en skål og server salaten som tilbehør til sommernes retter fra grillen.
( Alle ingredienser til denne salat er indkøbt i MAD & VIN )
FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -Etiketter: glutenfri, glutenfri pasta, grill tilbehør, magasin, salat, sommermad, sponsoreret indhold, vegansk