VEGANSK TAPAS - 5 opskrifter til din næste tapas ( V+GF)


Tapas - den perfekte hygge og gæstemad!
Findes der noget hyggeligere end at deles om en masse små retter og nippe til den i timevis i det bedste selskab?


Tapas er en samling af en masse små retter og typisk er den knap så grøn og veganer venlig.
Men skinke, ost og pølser kan nemt skiftes ud med grøntsager og andre lækkerier og vil uden tvivl imponere dine gæster.

Jeg giver her opskrifterne på 5 lækre smagseksplotioner til din næste og sunde tapas - og glem endelig ikke vinen og det gode selskab - det er det vigtige og afgørende krydderi for en succesfuld tapas! 


VERDENS BEDSTE VEGANSKE TAPAS:
6-8 personer

SPANSKE KARTOFLER:

400 g kartofler - kan erstattes af blomkål eller søde kartofler
Saften fra ½ citron
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. olivenolie
1 tsk. røget paprika
1 tsk. flagesalt
½ tsk. peber
1 tsk. tørret basilikum
2 tsk. tørret oregano

FREMGANGSMÅDE:

Finthakket frisk basilikum til servering
Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Vask kartoflerne grundigt og skær dem i grove tern.
Rør tomatpuré sammen med olivenolie, citronsaft, krydderurter, salt og peber og vend kartoflerne i blandingen. Fordel kartoflerne på bagepladen og bag dem gyldne og møre i ca. 35 min.

TOMAT/BASILIKUM KØDBOLLER:
12 stk.

1 dåse kikærter
1 hørfrø æg (1 spsk. knuste hørfrø + 3 spsk vand, rørt sammen og trukket i 10 min.) eller 1 æg
½  potte frisk basilikum
2 fed hvidløg
1 lille rødløg
100 g  ovnbagte tomater i olie fra urtekram
1 spsk. tørret oregano
1 tsk. flagesalt
½ tsk. peber
2 spsk. kikærtemel
2 spsk loppefrøskaller

Olivenolie og grov majsmel til rulning

FREMGANGSMÅDE:

Hæld vandet fra kikærterne igennem en si, skyl dem grundigt og lad dem stå og dryppe af.

Kom ovnbagte tomater, rødløg, hvidløg og basilikum i en foodprocessor og hak det fint.
Tilsæt alle de øvrige ingredienser og kør det til en jævn og ensartet fars.
Lad farsen stå og samle sig i 10-15 min.

Kom bagepapir på en bageplade.

Hæld lidt olivenolie på dine rene hænder og fordel det i håndfladerne , form farsen til 12 kødboller i dine olierede hænder, rul dem i majsmel og placer dem på bagepladen.

Sæt pladen i oven sammen med kartoflerne når der er 25 min tilbage.


OLIVEN-ARTISKOK TAPANADE:
ca. 4 dl.

250 g. kalamata oliven - uden sten
250 g. grønne oliven - uden sten
240 g grillede artiskokker på glas, fx fra urtekram
1 spsk. kapers
2 fed hvidløg
1/2 tsk. salvie
2 spsk. citronsaft

FREMGANGSMÅDE:

Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør det til en fin konsistens.
Server fx. rugchips som tilbehør til tapanaden.


PINWHEELS:
ca. 12 stk.

1 squash

2 modne avokadoer
saften fra ½ citron
salt og peber

12 store basilikumblade
2 gulerødder, i tynde stave
1 rød peberfrugt, i tynde strimler

12 tandstikker til at holde rullerne sammen.

FREMGANGSMÅDE:

Mos eller blend avokado, citronsaft til en jævn og cremet konsistens og smag til med salt og peber.

Skær squashen i tynde strimler på langs enten med en osteskærer eller på et mandolinjern.

Smør  ca. 1 spsk. avokado creme på hver strimmel. 
Placer et basilikumblad i den ene ende og læg lidt peberfrugt og gulerod ovenpå. 
Rul dem sammen og luk dem med en tandstik.


GRILLEDE AUBERGINE MED PESTO & TOMAT:
- ca. 10 skiver

1 aubergine, i 1,5 cm tykke skiver.
olivenolie, salt og peber

10 tsk. pesto 

250 g tomater, i små tern
1 rødløg, fint hakket
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
2 spsk. fint hakket frisk basilikum
1 tsk. flagesalt
½ tsk. peber

50 g pinjekerner og basilikum blade til pynt.

FREMGANGSMÅDE:

Varm en grillpande op til højvarme.
Pensel aubergineskiverne med olivenolie på begge sider og krydr med salt og peber.

Grill aubergineskiverne i ca. 5 min på begge sider, eller til de er møre og har fået flotte grillstriber.

Bland alle ingredienserne til tomatsalaten.


Placer aubergineskiverne på et fad, smør dem med 1 tsk. pesto og top med tomatsalat, pinjekerner og basilikumblade.

TIP: Har du oliventapanade tilovers?

Så skal du helt sikkert prøve opskrifterne på vafler med oliventapande og fyldte portobellosvampe - de er begge fra Hjernemad e-bogen, den kan for kun 39 kr købe lige her: HJERNEMAD


FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues for Costume
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor
REGI: Broste / Ferm Living

Etiketter: , ,