Sunde kulhydrater & grønne proteiner - Lad op til og efter din træning



// ANNONCE //

Hvad skal man spise før sin træning for at give kroppen energi til at kunne yde sit bedste og hvad skal man tanke op med efter, så kroppen kan restituere og bygge muskler?

Det giver jeg med fifs, ideer og opskrifter svar på idag.


For et par måneder siden fortalte jeg, at jeg har genoptaget min passion for løb - det kan du læse mere om her: Øllebrød & ymerdrys - mad med god energi.

Løbeskoene bliver stadig snørret og luftet mindst et par gange om ugen og mit løbe pas er nu oppe på 7 km.  Det passer lige med en tur rundt om Damhussøen og engen med start fra mig selv.
Om lidt over en uge står jeg så overfor udfordringen, har min løbetræning været god nok, kan jeg øge distancen og løbe 10 km?

Jeg har nemlig tilmeldt mig ALT for Damernes kvindeløb på 10 km distancen. Jeg tror bestemt jeg kan. Det er "kun" 3 km længere og med det den rette indstilling og den rigtige løbemad, skal det nok lykkes!


Kroppen er vores motor!

En motor skal have brændstof for at kunne køre, kommer du det forkerte brændstof på din bil, kan den ikke køre. Sådan burde man også tænke omkring den mad vi nærer vores krop med.
Skal kroppen kunne yde sit bedste, skal den have det rigtig brændstof.

Det er jo i og for sig logisk nok, men en ting er viden, en anden ting er ret faktisk at gøre det.

Kroppens hurtigst anvendelige brændstof er kulhydrater.
Men det er ikke helt ligegyldigt hvilke kulhydrater du spiser.
For at energien fra kulhydraterne ikke bare skal fise ud lige så hurtigt de er kommet ind, er det vigtigt de også indeholder masser af fibre.

Levebrød er godt løbebrød, fordi det netop indeholder masser af fibre og fuldkorn og kan på den måde give kroppen gode kulhydrater, den kan løbe på.
Fordelen er også at det er lyn hurtig at smøre sig en chiabolle inden løbeturen og en chia- eller rugbrøds klap til efter løbet.

Skal du også deltage i et af de mange løb henover sommeren, kan du måske også have brug for ideer til hvad du kan spise før og efter løbet, der samtidig også er nemme at tage med.

Jeg giver her mine 3 favorit kombinationer på god løbemad - du kan med fordel bytte rundt på de forskellige pålæg og brød kombinationer.
Alle indeholder på sunde kulhydrater og grønne proteiner, som din krop har brug for både før og efter træningen.

Du kan finde mere inspiration på Schulstad.dk


CHIABOLLE - smurt med peanutbutter og toppet med skiver af banan og cacaonibs.

TIP: peanutbutter imellem 2 skiver chaibrød og banan med ved siden af er også en god kombination til eftertræningen, hvis du skal have den med til efter dit løb.



CHIA RUGBRØD - med hjertesalat, most avokado og drysset med de proteinrige hampefrø.

TIP: Prøv også denne komination i både chiabollen og chia klappen


CHIA KLAPPER - med hjertesalat og fyldt med kikærtekarrysalat ( tryk på linket og kom til opskriften )

TIP: smager også helt fantastisk på chiarugbrødet.


FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor
REGI: -

Etiketter: , ,