5 grønne & sunde hverdagsretter: Vegansk og glutenfri madplan og indkøbsliste


Denne uges madplan kommer med en lille serviceudvidelse .....
Jeg har på opfordring fra flere, tilføjet en indkøbsliste. Så kan du meget lettere smutte forbi dit lokale supermarked og få handlet ind til ugens madplan - du finder listen nederst i indlægget.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med madplanen, husk at bruge eventuelle rester i madpakken. Jeg kan især anbefale at lave eksta meget kikærte-karry salat, både fordi den smager fantastisk og fordi den er super god i madpakken.

Sæt kikærterne i blød allerede i dag, så kan du koge dem i morgen, når du kommer fra arbejde. Du kan selvfølgelig også bare bruge dem fra dåse. Men der skal bruges kikærter igen senere på ugen, så sæt nu bare de kikærter i blød, lige nu - det tager jo nærmest ingen tid.

Jeg har generelt tænkt over at bruge så få ingredienser som muligt, derfor går mange af dem igen, men på en ny måde, så du ikke føler du spiser det samme, og stadig får brugt de råvarer du har købt.
Det er sund fornuft, godt for miljøet og pengepungen...


MANDAG: Kikærte karry salat i salatblade eller på brød fx. chiabrødet

Kog en stor portion kikærter, lav ekstra meget karry salat så du også har til madpakken.
Gem nogle kikærter til retten på onsdag og er der flere tilbage kan de fryses ned, gerne i portionsstørrelser.



TIRSDAG: Broccolislaw & grønne frikadeller

Grønne deller med en frisk og lækker broccolislaw!
Det er ikke helt sæson for nektariner lige nu, så istedet for dem bruger vi æbler, dem skal vi nemlig også bruge senere på ugen og så er æbler bare altid godt at have i frugt skålen ikke?



ONSDAG:  Ærtesuppe med wasabi-kikærter

Ærter igen, men denne gang som suppe og med wasabi kikærter til som topping.
Bagte du chiabrøddet i mandags, så brug resterne her som tilbehør.


TORSDAG: Varme linser med tomat, spinat & tahin

Åh hvor jeg elsker denne ret, den er faktisk helt tilbage fra bloggens start. Men da jeg sad og planlagde denne uges menu, var jeg nødt til at lave den selv igen og dermed også få taget nye billedet til retten. De gamle gjorde slet ikke retten nogen retfærdighed. Så nye lækre billeder og jeg blev heldigvis kun bekræftet i, at den stadig er møg lækker!

Kog eksta linser idag, du skal nemlig bruge dem i bøfferne i morgen.


FREDAG: Linsebøffer, græskarfritter og avokado mayo

Bøffer, fritter og mayo - det er da en fredagsværdig menu!
Også selvom den er lavet af grøntsager, men det vigtigste er jo bare at det smager godt ikke?
Og det gør det her - helt vildt godt!!!



INDKØBSLISTE:

Grønt & Frugt:

Frosne ærter
Gulerødder
Broccoli
Hokkaido græskar
Avokado
Bladselleri
Tomater
Frisk spinat
Bredbladet persille
Citroner
Æbler
Løg
Hvidløg
Rødløg

Køl & Kolonial:

Soya yoghurt
Kikærter - tørrede eller dåse
Kikærtemel

Basisvarer:

Rosiner

Tahin
Tamari
Kokosolie
Olivenolie
Sesamolie
Æblecidereddike
Dijonsennep
Agavesirup el. anden sødning


Grøntsagsboulillon
Loppefrøskaller
Hørfrø
Mandler
Røde linser
Grønne linser


Salt
Peber
Vanilijepulver
Karry
Stødt ingefær
Stødt spidskommen
Garam masala
Chiliflager
Røget paprika



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor / Bamix stavblender swissline / Wilfa Raw Fuel blender
REGI: -

Etiketter: , , , , , , ,