Madpakker, børn og sunde valg i hverdagen


// ANNONCE //

Rugbrød er ikke bare rugbrød og rugbrød er ikke bare en rugbrødsmad.

Rugbrød er en stor del af den danske kultur og en ny undersøgelse har vist at mange af os vælger rugbrødsmadder til aftensmad.

Superfoods er efterhånden også blevet en del af vores hverdag.
Chiafrøet med de mange sunde egenskaber bruger vi fx. til chiagrød, men chiafrø kan også gøre underværker for dit bagværk. Det kan nemlig suge væske op til 10 x dens egen vægt og dermed gøre dit bagværk mere saftigt og tilføre masser af fibre, der kan holde os mætte længe.

De sunde egenskaber fra chiafrøet har Levebrød også opdaget og har derfor lanceret en ny brød serie Levebrød Chia. Serien indeholder både Levebrød CHIA rugbrød og Levebrød CHIA klapper. I begge dele er der både chiafrø i og på brødet.

Hvordan smager det så?

Godt, virkelig godt!
Rugbrødet er dejligt saftigt, har masser af bid fra de mange kerner og chiafrøene giver brødet en dejlig knasende effekt og smag er mild af rug.

Det samme kan jeg sige om Chia klapperne - saftige brødstykker med en mild smag af rug og et dejligt knas fra chiafrøene.

Man skal altså ikke være bange for at ens rugbrød og sandwich-klapper lige pludselig smager helt mærkelig, fordi der er kommet super sunde chiafrø i. De giver blot en lækkert saftigt brød, et dejligt knas og masser af fibre, proteiner og OMEGA-3 fedtsyrer.

Men nu skal det slet ikke handle om rugbrødsmadder, i dag vil jeg komme med mine små tips og ideer til hvordan du kan gøre rugbrød til en del af din sunde livsstil, uden at der skal gå kedelige rugbrødsmadder i den.



Men først lidt kort om Levebrød:


Levebrød-serien indeholder masser af fibre og fuldkorn, samtidig med at den er uden stråforkorter og konserveringsmidler. Uanset hvilken type brød man vælger, giver Levebrød god energi til kroppen, så man kan føre en sund og aktiv livsstil. Alle Levebrød indeholder altid minimum 8 % fibre og bærer desuden Nøglehulsmærket, der blandt andet sikrer en minimum mængde fedt, mens Fuldkornslogoet sikrer brød med et højt indhold af fuldkorn.


Jeg har vist efterhånden flere gange nævnt, at cremede grøntsagssupper er noget der tit bliver serveret herhjemme. Det er den bedste måde jeg kan få Alma til at spise grøntsager på uden brok og rullende øjne - ja, hun er altså som børn er flest, ikke sååå pjattet med grøntsager også selvom ens mor er grøntsagspassionist! Så suppe er løsningen hvor vi begge er glade.

Istedet for almindelig brødcroutonner,  laver jeg rugbrødscroutonner af det rugbrød, der er blevet tørt og trist. 

SÅDAN LAVER DU SPRØDE RUGBRØDSSCROUTONNER:

Skær brødet i tern, kom det på en bageplade med bagepapir, vend det med olivenolie og salt og måske også nogle tørrede krydderurter.
Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bage det til det er sprødt og gyldent.

Det er svært at angive tid her, da det kommer an på både ovn og hvor tørt dit brød er. Så hold øje med det og en god indikator for hvornår det er færdig er at der dufter skønt af ristet rugbrød.

Brug de sprøde rugbrødscroutonner på suppe eller salater.
Opbevar overskydende croutonner i en lufttæt beholder - her holder de sig min. 3-4 dage.



Det sker at Alma bliver træt af rugbrødsmadder i madpakken. Istedet får hun en grov bolle med, og her har hun taget super godt imod CHIA klapperne. 
Alma aldrig kunne  lide ost, men cashew smørreosten  er hun helt vild med. Så CHIA klappen bliver smurt med masser af den og så har hun typisk et stor stykke agurk med til at gnave af.

Sandwichen du ser på billedet her er ikke Almas, men en jeg lavede til en kunde jeg havde møde med. Sandwichen er fyldt med oliven tapanade, pesto, bagt peberfrugt og aubergine, frisk spinat og rødløg - mums for en lækker sandwich! 


Når Alma kommer træt og sulten hjem fra skole, så er det sidste hun har lyst til endnu en rugbrødsmad og flere grøntsager - ja vi har altså lidt diskussioner med de grøntsager.

Er dine børn på samme måde, så kommer der her et tip, som virker hvergang herhjemme.

SPRØDE RUGBRØDSSTAVE MED DIP OG SMOOTHIE:

Lidt på samme måde som rugbrøds croutonerne, så laver jeg sprøde stave af rugbrødet. 
Her rister jeg det blot på brødristeren og skærer det herefter i stave.

Sammen med med rugbrøds- og grøntsagsstave serverer jeg en smoothie og en lækker dip. Begge dele er noget der smager sødt og lækkert, men jeg har selvfølgelig listet grøntsager i begge dele - sådan er jeg nemlig,  men Alma er lykkelig og spiser det med største glæde.

SMOOTHIE MED SKJULTE GRØNTSAGER:
2 glas

1 frossen banan
1 dl frosne blåbær
2 klumper frossen spinat
1 lille rødbede
1 tsk. vaniljepulver
2-3 dl vand eller mandelmælk - eller til den ønskede konsistens.

FREMGANGSMÅDE:

Kom alle ingredienser i en blender og blend det helt jævt og cremet.
Vi kan godt lide tykke smoothies herhjemme så jeg tilsætter ikke så meget væske, ønsker du en mere flydende smoothie, så tilsætter du bare mere væske til konsistensen er som du kan lide den.

GRØN PEANUTBUTTER DIP:
2-3 portioner

1 stor håndfuld frisk spinat
2 store spsk. peanutbutter
saften fra 1 appelsin
1/2 tsk. flagesalt

FREMGANGSMÅDE:

Kom alle ingredienser til foodprocessorens lille skål og blend det helt jævnt og cremet. Det kan være nødvendigt at stoppe et par gange og skrabe kanterne ned.

Server dippen til rugbrøds- og grøntsagsstave eller smør den i en sandwish. Opbevar dippen i en lukket beholder i køleskabet, her holder den sig min. 3-4 dage.



// AFSLUTTET // KONKURRENCE:

Levebrød vil gerne give dig mulighed for selv at lave en lækker frokost med det nye Levebrød CHIA - derfor udlodder jeg i samarbejde med dem et gavekort på 1000 kr til Føtex.

Sådan deltager du:

Kl. 17 idag ligger jeg et billede op min instagram profil hvor jeg fortæller hvordan du deltager - så husk at tjekket instagram ud idag.

Imellemtiden kan du følge med på Levebrøds profil: Levebrød - her vil der også være masser af inspiration at hente.



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues for Levebrød
GEAR & GREJ: Wilfa Raw Fuel blender / Magimix Foodprocessor
REGI: Royal Copenhagen / Gense

Etiketter: , , , , , , , , , ,