LØRDAGS LUXUS: Sunde cookie dough kugler ( V + GF )


Hånden op hvis du elsker at slikke kageskålen ren for kagedej !!!

Seriøst, hvem elsker ikke det? Det er lige før, det er det bedste ved at bage, sådan havde jeg det ihvertfald som barn og sådan har Alma det også idag.


Hvad hvis nu jeg fortæller dig, at disse cookie dough kugler smager af den lækreste kagedej, men faktisk er sådan lidt sunde agtige. De er nemlig lavet af kikærter !!!  Jep kikærter, simpelthen.

De indholder stadig sukker i form af ahornsirup, men bortset fra det, så er de faktisk lavet af udelukkende lødige ingredienser, så nup du dig bare en kugle eller 4 når lækkersulten melder sig. Eller kom en med i børnenes madpakke - den vil med garanti sende misundelige blikke fra de andre og at den så er sund, det er jo bare et fantastisk bonus, ikke?


SUNDE COOKIE DOUGH KUGLER:
- 15 kugler

240 g udblødte og kogte kikærter, svarende til 1 dåse, drænet vægt
Kornene fra 1 vaniljestang
2 spsk. peanutbutter
1/2 tsk. flagesalt
3 spsk. ahornsirup
1/2 tsk kanel

1 spsk. kokosfibermel
50 g hakket mørk chokolde

100 g mørk chokolade til overtræk

FREMGANGSMÅDE:

Kom kikærter, vanilje, peanutbutter, salt, ahornsirup og kanel i foodprocessoren og blend det helt jævnt og sammenhængende.

Rør hakket mørkt chololade i og derefter kokosfibermel.
Lad det stå og samle sig i 5 min.

Rul dejen til kugler af 1 spsk. størrelse.
Stil kuglerne i køleskabet imens chokoladen smeltes.

Dyp kuglerne i smeltet chokolade og stil dem på et tallerken med bagepapir.
Sæt dem i køleskabet i min. 30 min.

Spis cookie dough kuglerne som en semi sund, men ultimativ lækker snack!

Opbevar cookie dough kuglerne i køleskabet.
De holder sig min 4-5 dage på køl, men så længe går der slet ikke før du har spist dem ...



Psssst .....

Mangler du flere sunde og nærende opskrifter til både morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og søde sager, så skulle du kigge på min nye E-bog Hjernemad.

Det er en bog med 25 lækre og hjerneboostende opskrifter til dig som gerne vil være knivskarp på øverste etage! - eller bare gerne vil have sunde og lækre opskrifter.
- du kan læse mere om bogen og købe dit eksemplar her: HJERNEMAD

...... og psssstt - den koster altså kun 39 kr!




FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor
REGI: -

Etiketter: , , , , , , , , , , ,