Sider

lørdag den 13. februar 2016

LØRDAGS LUXUS: Lækker og svampet pastinakkage ( V + GF )


Jo den er god nok - der står pastinakkage! Du har ikke læst forkert.

Pastinak er nok ikke den første ingrediens du vil tænke på, når der skal bages kage.
Men sådan en pastinak er faktisk ret lækker at bruge i en kage. Den har en naturlig sødme, der kun fremhæves yderligere når den bages og ligesom i en gulerodskage giver det en saftig, svampet og sød kage.

Kagen indeholder hverken æg, smør eller sukker.
Istedet bruges der æblemos. Den virker både som bindemiddel lige som ægget, giver fugtighed som smørret og sødme som sukkeret. Kagen får endnu mere naturlig sødme fra alle krydderierne der også bruges i kagen.

HUSK endelig at tilsætte salt til dejen, glemmer du det, vil du stå med en kage, der vil være meget flad i smagen, jeg taler af bitter erfaring her...

Frostingen, uhm! Ord kan ikke beskrive hvor lækker den er!
DEN. SMAGER. BARE. SÅ. GODT !!!! 

Jeg ved at langt de fleste ingredienser ikke er hvad man normalt forbinder med en kage, men jeg lover og garanterer, at den smager, som en lille bid af himlen! 


PASTINAKKAGE: 

300 g pastinak
3 dl æblemos
1 dl mandelmælk
200 g havremel eller anden glutenfri mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. salt - VIGTIGT
½ tsk. kardemomme
¼ tsk. muskatnød
¼ tsk. stødte nelliker

FROSTING:

150 g cashewnødder – udblødte i 3-4 timer
1 banan
½ dl mandelmælk
Saften fra 1 appelsin
1 tsk. vaniljepulver
1 spsk. fint revet appelsinskal

Groft hakket mørk chokolade og appelsinskal til pynt.

FREMGANGSMÅDE:

Riv pastinakken fint og blend det sammen med æblemosen i en foodprocessor.
Tilsæt alle krydderierne og rør det grundigt sammen.
Vend til sidst mel i dejen og rør til dejen er jævn og fri for klumper.

Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir i en rund springform på 22 cm og fyld dejen heri.

Sæt formen i ovnen og bag kagen i 45 min. Men hold øje med den. Alle ovne bager forskelligt.
Tjek med en tandskik eller lignende om kagen er færdig, kommer den op uden dej på er kage færdig, ellers skal den have lidt længere i ovnen.

Stil kagen til afkøling og lav imens frostingen.

Blend alle ingredienserne sammen, juster evt. tykkelsen med mere mandelmælk og smag til som du syntes den er sød nok.


Når kagen er helt afkølet smøres frostingen på og der drysses til sidst med hakket mørk chokolade.



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues for Costume
GEAR & GREJ: Magimix foodprocessor
REGI: Broste / Gense

9 kommentarer:

  1. Lyder lækkert - den må jeg vist prøve en dag :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser den spændende ud! Jeg har et par pastinakker der skal bruges, måske til dette?
    God søndag, Maria :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det syntes jeg da helt sikkert det skal være ;)

      Slet
  3. Er det sødet eller usødet æblemos? Kunne man bruge græskarmos eller banan i stedet? Eller tror du især sidstnævnte bliver for markant i smagen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger altid den usødet æblemos fra Urtekram.

      Du kan godt bruge græskarmos eller banan istedet, men så er det bare en helt anden kage ;)
      Jeg vil anbefale at holde dig til æblemosen.

      Slet
  4. Jeg prøvede at bage denne kage med fuldkornsrismel i stedet for havre. Det var ikke en udpræget succes. Jeg prøvede at få den gennembagt og havde den i ovnen i halvanden time. Det var kun fordi jeg tog springformen af, at jeg fik en slags bageskorpe der gjorde siderne stabile. Kagen smagte godt, men konsistensen af cremen og kagen var stort set ens.
    Jeg tror bare rismelet ikke optager væsken fra æblemosen ligesom havre. Så jeg vil fraråde rismel.

    SvarSlet
    Svar
    1. øv! sikke en kedelig erfaring at gøre sig! tak fordi du deler den og så håber jeg du tør kaste dig ud i en en ny omgang bagning med havremelet ;)

      Slet
  5. Har du mon en idé til hvordan jeg kan lave en frosting når jeg ikke kan tåle nødder? :-)
    Jeg må bare prøve denne her kage!

    Mange glade søndags hilsner Nikita ;)

    SvarSlet