Chiagrød med blodappelsin og hampefrø ( V + GF )


Normalt er hurtige løsninger ikke altid af den sunde slags.

Det er heldigvis en helt anden snak, når det kommer til chiagrøden.
Det lille bitte chiafrø er så spækket med næring, at det har den fornemme titel: Superfood!

Chiafrøet indeholder fx. 6 x mere kalk end mælk, 4 x flere kostfibre end hørfrø, 15 x flere antioxidanter end broccoli og en portion på 2 spsk. chiafrø giver dig mere omega 3 og 6 end en portion laks.

Derudover er chiafrøet rig på protein, hele 21 g pr. 100 g, men er også rigt på en masse vigtige vitaminer og mineraler.

Der er faktisk slet ingen undskyldning for ikke at spise chiafrø og heldigvis tager det ikke mange minutter at røre en chiagrød sammen.
Gør det om aftenen og hav din morgenmad stående klar til dig i køleskabet når du står op, så bliver det faktisk næsten ikke nemmere, eller sundere ....

Jeg har allerede mange forskellige opskrifter på chiagrød på bloggen, og nu kommer jeg altså med endnu en, når noget er så pokkers sundt og nemt, så skal man ikke gå ned på opskrifter på det.

Lige nu er der sæson for blodappelsiner, det skal udnyttes fuldt ud. Derfor blendede jeg sådan en smuk rød appelsin sammen med mandelmælk, ingefær, vanilje og lidt havregryn og rørte det sammen med chiafrøene. Udover at give en smuk farve, så smagte det vidunderlig.

Er det udenfor blodappelsin sæson, kan almindelige appelsiner selvfølgelig også bruges



Se mine mange forskellige chiagrøds variationer her:

Chiagrød med mandelmælk og kirsebær ( V )
Choko-nougat-karamel chiagrød ( V )
Koldskålschiagrød
Mocca chiagrød ( V )
Mango chiagrød
Chiagrød med nougatmælk ( V )
Chiagrød med æblemos
Chiagrød med peanutbutter, jordbær og cacaonibs  ( V )


CHIAGRØD MED BLODAPPELSIN OG HAMPEFRØ:
- 1 portion

1 blodappelsin - skrællet
125 ml mandelmælk, eller anden plantemælk
60 ml glutenfrie havregryn
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. vaniljepulver

2 spsk. chiafrø

TOPPING:

1/2 blodappelsin, skrællet
1-2 spsk. hampefrø

FREMGANGSMÅDE:

Kom blodappelsin, mandelmælk, havregryn, ingefær og vaniljepulver i blederen og blend det helt jævt og cremet. Hæld det på glas, rør chiafrøene i og stil det på køl natten over eller i minimun et par timer.

Dagen efter røres chiagrøden grundigt og toppes med blodappelsin skåret i tern og hampefrø.

Du kan selvfølgelig også toppe chiagrøden med andre frugter, nødder og kerner. Brug hvad du har og hvad du lyster.




FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Wilfa Raw Fuel Blender
REGI: Gense bestik

Etiketter: , , , , , , , ,