Blodappelsin salat & boghvedepandekager med rødbedehumus


Smukke røde appelsiner og pebret rucola udgør sammen med rødløg og pistacienødder en let og frisk salat og sennep-rosmarin dressingen binder smagsnuancerne sammen på den lækreste facon.

NU! må det gerne snart se at blive forår! Jeg trænger til lys, varme og friske råvarer.
De smukke røde appelsiner smager af sol og sommer og minder mig om at vinteren snart er ovre.

Jeg elsker kål og rodfrugter, meeeen nu er jeg efterhånden ved at trænge til de lette og friske råvarer.
Derfor blander jeg gerne mine kål salater op med rucola og bruger rundhåndet friske og syrlige frugter. Det gør dem lettere meget mindre vinteragtige.

I denne salat har jeg helt udelukket kålen og kun ladet rucoalaens pebret smag spille op til den søde og syrlige blodappelsin. De 2 ting komplimentere hinanden noget så lækkert.
Vil du gerne gøre salaten mere fyldig kan du sagtens blande rucolaen med fintsnittet rød-, hvid-, eller grønkål. 


BLODAPPELSIN SALAT:
- 2 personer

100 g rucola
2-3 blodappelsiner
1 lille rødløg
50 g pistacienødder, usaltede

SENNEP-ROSMARIN DRESSING:

2 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
1 tsk. dijonsennep
1/2 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. ahornsirup eller anden sødning
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Pisk alle ingredienser til dressingen sammen og smag den til med surt, sødt og salt.

Skyl og slyng rucoalen grundigt.
Hak pistacienødderne groft og skær rødløget i tynde skiver, evt. på et mandolinjern.

Skær skrællen af blodappelsinerne med en skarp kniv og skær den i mundrette bidder. Du kan også sagtens vælge at pille appelsinen og skære bådene i tern.

Anret rucolaen på et fad eller i en skål, fordel blodappilsinog rædløg henover, drys med pistacienødder og hæld dressingen over.

Spis salaten som tilbehør en frisk tilbehør fx. til boghvedepandekager med rødbedehummus.



BOGHVEDE PANDEKAGER - tryk på linket og kom til opskriften

FYLD:

RØDBEDEHUMMUS - tryk på linket og kom til opskriften
Frisk spinat
Hvidløgsspirer



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ:
REGI: Wonki Ware / Broste 

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , , ,