SUNDT JULEKONFEKT: Nougat & lakridskonfekt



Ingen jul uden konfekt!

Men hvor den klassiske konfekt er fyldt med masser af sukker så er de 2 konfekt opskrifter jeg deler idag, helt uden tilsat sukker men sødet helt naturligt med dadler.

Det smager selvfølgelig ikke lige som det klassiske, det er slet ikke lige så sødt. Men det smager SÅ godt og er altså ikke en dårlig kedelig erstatning.

Jeg har lavet 2 store portioner af hver, jeg vil nemlig lave små hyggelige hjemmelavede gaver.
Jeg ikke så vild med julegaveræset - jeg vil hellere give hjemmelavet lækkerier, det syntes jeg har så meget mere kærlighed i. Og julen er for mig så meget andet end gaver.


NOUGAT Konfekt:
- ca. 30-35 stk.

Tørre dadler
Smeltet mørk chokolade
1 portion nougat - se opskriften nedenfor
Frysetørret hindbær og fint hakket pistacienødder til drys

FREMGANGSMÅDE:

Fyld de tørrede dadler med nougat, dyp dem i smeltet mørk chololade og drys med enten hindbær eller pictacienødder.
Fortsæt til der ikke er mere nougtat tilbage.

Stil nougatkonfektet på køl til chokoladen er stivnet.


NOUGAT:

100 g ristede hasselnødder eller 100 g hasselnøddesmør
100 g friske dadler - stenene fjernet( dem i kasser fra grøntafdelingen )
2 tsk. vaniljepulver
2 tsk. kakao

FREMGANGSMÅDE:

Kom de ristede hasselnødder i foodprocessoren og lad det blende til det bliver til hasselnøddesmør.
Det tager ca. 10 min og det kan være nødvendigt at stoppe op et par gange og skrabe kanterne ned.

Til sæt dadlerne lidt af gangen imens foodprocessoren kører og lad den køre til massen er helt jævn og cremet. Det tager ca. 2-3 minutter.
Tilsæt vaniljepulver og kakao og blend i ca. 30 sekunder.

Stil nougaten på køl i min. 1 time iden den bruges - men der må gerne smages på den ;)
Server nougatkonfekten til julehyggen eller pak dem fint ind og giv dem i gave.


LAKRIDSKONFEKT:
- 26 stk. konfekt

200 g dadler - uden sten
150 g cashewnødder
3 spsk. kakao
1 spsk. sød lakridssirup
2 tsk. vaniljepulver
2 tsk. rålakridspulver
1 spsk. kokosolie
1 nip salt

Rå lakridspulver til at vendte konfektstykkerne i

FREMGANGSMÅDE:

Kom cashewnødderne i foodprocessoren og hak dem helt fint.
Tilsæt dadlerne og lad foodprocessoren køre til det er helt fint hakket. Det tager ca. 2-3 minutter.
Tilsæt alle de øvringe og lad foodprocessoren køre et par minutter.

Form massen til små firkantede mundhapsere og vend dem i lakridspulver.
Kom lakridskonfekten i en luft tæt beholder indtil de skal servers.

Server lakridskonfekten til julehyggen eller pak dem fint ind og giv dem i gave.

TIP: 

Cashewnødder kan erstattes af andre nødder.
Har du en krafig foodprocessor kan du sagtens bruge de helt tørre dadler, ellers vil jeg anbefale de friske i kasser. Alternativt ligges de tørrede dadler i blød i vand en times tid.


FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor 
REGI: Casalinga / Royal Copenhagen

Etiketter: , , , , , , , , , , , , ,