LØRDAGS LUXUS: Sund julekonfekt kage - sukker, gluten- og laktosefri



Lækker, intents konfektagtig kage med masser af mørk chokolade og appelsin. 

Der er ingen mel, sukker og smør i kagen, men den er helt igennem skøn og kan tilfredsstille en hver sød tand. Og fordi den indeholder masser af mandler og appelsin, så er vil den være god at servere til de mange kommende julearrangementer.

Kagen her bagte jeg forrige lørdag, hvor jeg lavede sunde julelækkerier i Magasin og opskriften på denne kage var meget efterspurgt, og nu kan jeg endelig dele opskriften på den skønne kage, og på sådan en våd og regnfuld lørdag er det jo helt oplagt at bage en kage til eftermiddagskaffen.

Jeg selv skal en tur i køkkenet og lave smagsprøver fra Geniale Grøntsager som jeg skal servere på bogmessen i morgen mellem kl. 11-13 på Arnold Busck stand, måske vi ses?

Og i anledningen af bogmesse og at det i dag er 1 måned siden bogen udkom, så kan du hele denne weekenden spare 50 kr ved køb af bogen når du bestiller den hos mig - så skynd dig at køb bogen så du kan få masser af inspiration til grønne retter, også dem der passer både til mortensaften og juleaften.

Læs hvordan du bestiller bogen her: Bestil Geniale Grøntsager



SUND JULEKONFEKT KAGE:
- 1 lille brødform 

2 æg
150 g mandler
150 g mørk chokolade 80 %
150 g dadler
100 g usødet æblemos
saft og skal fra 1 lille øko appelsin

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 180 grader.

I en foodprocessor hakkes 100 g mandler til helt fint mandelmel.
Kom mandelmelet i en skål. Tilsæt æg, æblemos, fint revet appelsin skal og appelsinsaft og rør det godt sammen.

Kom de resterede 50 g madler i foodprocessoren sammen med chokolden og dadlerne, hak det groft og kom det i skålen sammen med den sammenrørte den og vend det godt sammen.

Kom dejen i en lille brødform med bagepapir og bag kagen i 25-30 min. Hold øje med kagen, alle ovne bager forskelligt, så tjek den lidt undervejs.

Bruger du er større form, skal kagen måske bage i kortere tid, så vær opmærksom på det også.

Tag den færdig bagte kage ud af bageformen og lad den afkøle lidt på en bagerist.
Kagen smager rigtig dejligt imens den stadig er lum, men er også fantastisk kold og kan derfor også sagtens bages dagen inden den skal serveres.



FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Wonki ware

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,