EFTERÅRSFAVORIT: Hvidkålssalat med kandiseret ingefær og ristede hasselnødder



Frisk, enkel og super lækker salat med kun 4 ingredienser!
Heriblandt æble, fordi det er nu de danske æbler hænger modne på træerne og de er ikke kun skønne i kager, de er også så skønne i salaten!


Mit absolutte yndlings æble er discovery æblet, desværre er sæsonen alt alt alt for kort for det det smukke og dejlige æble. Det betyder så bare at jeg må spise ekstra mange æbler når mit yndlings æble er i sæson. Og det skal jeg så sandelig love for jeg gør! Der kommes æbler i og på alt. Morgen greenien
 får et drys æbler og det gør alle salaterne også,  jeg skal ikke misse et eneste discovery æble.

Denne enkle salat blev til en dag hvor jeg kom sent hjem og var mega træt og sulten, tålmodigheden var derfor ikke til at stå og snitte og skærer en masse forskellige. Jeg gik derfor efter nogle enkle ingredienser med masser af smag.

Jeg blev så vild med salaten at jeg lavede den flere dage i træk - lige til posen med de kandiserede ingefærtern var tom. Så nu må jeg ud og finde en ny pose ingefær og se om det stadig er mulig at få discovery æbler - ih det håber jeg !!!



HVIDKÅLSSALAT MED KANDISERET INGEFÆR OG RISTEDE HASSELNØDDER:
- tilbehør til 2 personer

1/2 hvidkål
1 discovery æble
1 håndfuld kandiseret ingefærtern fra Urtekram
1 håndfuld ristede hasselnødder

2-3 spsk. fint hakket bredbladet persille

Dressing:

2 spsk æblecidereddike
1 spsk olivenolie
1/2 tsk honning
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Del hvidkålen i 2 kvarte og snit det fint på et mandolinjern.
Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og vend den med det fint snittede hvidkål i en stor skål.

Skær æblet i små tern og hak ingefær og hasselnødder groft.
Vend æbletern og persille sammen med hvidkålen, anret salaten på et fad eller i en skål og fordel ingefær og hasselnødder ovenpå.

Server salaten som tilbehør til fisk, kød eller vegetarbøffer, salaten er også god i madpakken dagen efter.


Kom og skål med mig på onsdag i anledningen af Geniale Grøntsager udkommer:

Vil du med til min bogreceptionen hvor vi skal fejre udgivelsen med smagsprøver og bobler, så tilmeld dig eventet her - og du må gerne invitere din mor, søster, veninde, kæreste eller kollega med!


BOGRECEPTION - GENIALE GRØNTSAGER

Tid og sted:

Neighbourhood, Istedgade 27
Onsdag d. 7. oktober kl. 16-18


FORUDBESTILLING AF GENIALE GRØNTSAGER:

Bogen kan naturligvis købes i boghandlen og på saxo.com, men kunne du tænkte dig at få en lille personlig hilsen fra mig i dit eksemplar, så se her hvad du skal gøre:

BESTIL EN SIGNERET GENIALE GRØNTSAGER

FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Skål fra Notre Dame / Bestik fra Gense

Etiketter: , , , , , , , , , , , , ,