Broccoli-couscous med friske figner og sesambagte gulerødder



Salater fra varmere himmelstrøg til en våd og blæsende efterårsdag.


På sådan en dag som idag, hvor regnen siler ned, går jeg i hulebygger tilstand og gearer helt ned.
Det er nu meget hyggelig og passende på en søndag, så thumbs up til alle de seje mennekser, der har løbet en halv marathon. 
Jeg syntes på en og sammen tid det er totalt crazy og vildt fascinerende at skulle løbe så lang en distance. Jeg har altid sagt, at det var noget jeg aldrig kom til at gøre, men nu har fascinationen alligevel taget over og jeg tænker at løbe skoene igen skal på og så må vi jo se, hvad det kan blive til en dag.

Idag har min drømme handlet mere varmere himmelstrøg, ihvertfald for mine smagsløg.
Jeg fik nemlig lyst til at smage lidt på mellemøsten, jeg elsker den måde de bruger de søde og aromatiske krydderier og krydderurter og istedet for at bruge tørrede frugter, som de ofte gør, så har jeg istedet brugt friske figner som er i sæson lige nu, skulle du ikke kunne få fat i dem, så kan tørrede sagtens bruges i stedet.




BROCCOLI-COUSCOUS MED FRISKE FIGNER
- tilbehør til 2 personer

1 broccoli, incl. stokken
1 rødløg
1 håndfuld mynte
2 friske figner
2 spsk groft hakkede pictacienødder 

Appelsin/kardemomme dressing:

Fint revet appelsin skal fra 1 økologisk appelsin
saften fra 2 appelsiner
saften fra 1 lime
1 spsk. sesamolie
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kardemomme
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.

Pil rødløget, halver det og skær det i tynde skiver.
Kom rødløgene i en stor skål, hæld dressingen over og vend det rundt.

Hak broccolien sammen med mynten til en couscous lignende konsistens i en foodprocessor eller ad flere omgange i en mini hakker.

Vend broccoli-couscousen sammen med rødløgene og dressingen.
Salaten må gerne stå og trække 30 min. inden den serveres, det gør den kun bedre.

Vask forsigtig fignerne og skær dem i små både, og husk - alt på fignen kan spises!
Vend fignerne sammen med broccoli-couscousen, anret det i en skål eller på et fad og drys med hakkede pistacie nødder og evt. lidt ekstra mynte som pynt.



SESAMBAGTE GULERØDDER
- tilbehør til 2 personer

1 kg gulerødder
2 spsk. sesamfrø
1 spsk. sesamolie
salt og peber

2 spsk. fint hakket bredbladet persille
2 spsk. fint hakkede rosiner

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.

Skræl gulerødderne, skær dem i små stave og læg dem på bagepladen.
Vend gulerødderne med sesamolie, sesamfrø, salt og peber.

Sæt planden i ovnen og bag gulerødderne i 30-40 min, til de er gyldne og møre.
Anret gulerødderne på et fad og drys med persille og rosiner.

Server broccoli-couscousen sammen med de sesambagte gulerødder som tilbehør til alt slags kød, fisk eller vegetarbøffer.



FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Casalinga

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,