Squashvafler med fennikel-tomat salat


En vaffel kan redde et hvert måltid!
En morgenmad bliver til et fest måltid, når der kommer vafler på bordet og på et øjeblik kan en vaffel også være redningen til frokosten eller aftensmaden.



Sådan en kikærtevaffel har ihverfald reddet min frokost og aftensmad rigtig mange gange. 
Fordi den er super hurtig at lave, fyldt med fibre og proteiner, den er billig at lave, smager og mætter helt fantastisk godt og så kan den varieres til uendeligheden.

Denne gang har jeg tilsat squash for en fyldig og svampet vaffel og fennikelfrø, som passer perfekt sammen med fennikel-tomatsalaten jeg toppede vaflen med.

En dejlig let og frisk frokost eller aftensmad på en lun sommerdag.



Squashvafler med fennikel-tomatsalat:
3 store belgiske vafler / 2 personer

3 dl kikærtemel
3 dl vand
1 tsk fennikelfrø
1 tsk salt
1 squash

2 fennikel
5 store tomater
2-4 spsk sennepsvinaigrette
2 spsk fint hakket bredbladet persille
salt og peber

2 modne avokado

Fremgangsmåde:

Riv squashen groft, kom den i en si og vend den med lidt salt. Lad væsken stå og dryppe fra i 30 min.
Knus eller hak fennikelfrøene fint.
I en skål piskes kikærtemel, fennikelfrø, salt og vand sammen, lad dejen så og samle sig i 30 min.

Pres den sidte væske ud af squashen, kom squashen i kikærtedejen og rør det rundt.

Tænd for vaffeljernet monteret med de belgiske plader.
Når lampen lyser grøn fordeles 1/3 del af dejen i, låget klikkes i og vaflen bages til lampen igen lyser grøn. Gentag proceduren med resten af dejen.

Imens vaflerne bages laves salaten.

Del fenniklerne på langs, skyl dem og snit dem meget fint på et mandolinjern.
Skær tomaterne i mundrette bidder og vend dem fennikel, sennepsvinaigrette, persille, salt og peber.

Spis vaflerne toppet med salaten og med en moden avokodo til.



TIP - se alle mine andre vaffelopskrifter her: Vafler til enhver lejlighed

FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Bloomingville - Tefal Snack Collection vaffeljern

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,