Koldskål og kammerjunkere - Gluten- og mælkefrit



I en sommerhede som vi har lige nu, er koldskål nærmest en menneskeret.
Men hvis man hverken tåler laktose eller gluten kan man være temmelig udfordret i at få stillet sin koldskålscraving.

Men jeg har heldigvis løsningen lige her!

Koldskål lavet af nøddemælk, citron og frosne hindbær. Det smager seriøst næsten som the real deal!



Er der 2 ting, som går hånd i hånd så er det koldskål og kammerjunkere.
Det karakteristiske ved kammerjunkerne syntes jeg, er at de bidrager med knas og fylde til koldskålen og at de har en blid smag af kardemomme og citron. Jeg har derfor lavet en crunch af boghvedekerner og flager og tilsat netop kardemomme og citron. Det giver en kammerjunk fornemmelse.

Så de 2 ting kombineret, altså hindbær koldskålen og den glutenfrie koldskålscrunch så kan man yderst delikat få stillet sin koldskålscraving - helt uden mavebesvær som irriterende og ubehagelig konsekvens....



Hindbærkoldskål - mælkefri
- 4-6 portioner

8 dl hasselnøddemælk - tryk på linket for opskrift (kan erstattes af mandelmælk eller rismælk)
400 g frosne hindbær
1 tsk vaniljepulver
1 tsk fint revet citronskal
3 spsk citronsaft

Til servering:

Friske hindbær
Glutenfri koldskåls crunch tryk på linket for opskriften på Urtekram Bloggen




Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i en blender og blend det i 1-2 minutter til koldskålen er helt jævn og cremet.

Server koldskålen i skåle toppet med friske hindbær og glutenfri koldskålscrunch.

TIP: Koldskålen kan også drikkes som en smoothie med sugerør. Den holder sig på køl i ca. 2 dage.



Ude efter en helt klassisk koldskål med hjemmelavede kammerjunkere?

Så se lige her:

KOLDSKÅL OG KAMMERJUNKERE




Foto & styling: Maria / Vanløse Blues
Opskrift: fra Juice & Co. af Louisa Lorang
Regi: Ment / Rice


Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,