GLUTENFRI PANINI - lækker sandwich på pulpbrød


Lune glutenfrie og vegetariske panini sandwich - lavet på det gode pulpbrød!
Perfekte til frokost, i picnickurven eller i madpakken.
En ting er sikkert - de er vanedanene gode!



Taber du pusten ved tanken om en sandwish, som hverken må indeholde brød, kød og ost?
Og måske tænker du, er der overhovet nået mad, glæde og smag tilbage, hvis sådan en sandwich skulle laves?
Jeg forstår dine forbehold, men så har du bare ikke smagt denne helt sindsygt gode panini sandwish - lavet på min nyeste madbesættelse, nemlig pulpbrødet.

Lige for tiden bliver gerne dagligt kørt en grøn juice igennem juiceren her hjemme - med den ene fantastiske side gevinst, at få pulp til at lave pulpbrød.

Jeg vidste på forhånd at brødet skulle bruges til en sandwish, og gerne en vegetarisk en af slagsen.
Jeg gjorde længe overvejelser om hvad det dog skulle være, ja jeg skal altså sagtens være udfordret på det område. Hvad en sandwich bør indeholde kan godt være sådan lidt fastlåst, men da jeg åbnede køleskabet og fandt rester af bagte aubergineskiver og den helt fantastiske tomat-artiskok pizzasauce fra da jeg lave socca pizza, så var svaret helt åbentlyst og resultatet svimlende godt.

Jeg har allerede en ny plade pulpbrød i ovnen - hvad den skal bruges til er ikke helt besluttet endnu.





Heldigvis er der jo nærmest ingen grænser for hvad man kan komme i sin panini sandwish.
Hvad med fx. hummus eller en panini med karry kikærtesalaten?
Jeg vil dog ikke anbefale at komme friske tomater i som man normalt gør i den klassiske panini.
Her kan brødet suge saften fra tomaterne, den egenskab har pulpbrødet ikke, så det vil blive en smattet og vandet omgang.

Ellers er pulpbrødet også perfekt til pizzabund eller som hot dog brød, hvis der skal pølser på grillen.





GLUTENFRI PANINI på PULPBRØD
- 3 stk

9 skiver pulpbrød
6 spsk tomat-artiskok pizzasauce
9 skiver bagt aubergine
Friske salatblade fx. romaine

Fremgangsmåde:

Tænd for vaffeljernet, monteret med panini pladerne.
Smør 1 spsk tomat-artiskok pizzasauce på hver skive pulpbrød og læg bagte aubergine skiver på den ene. Læg skiverne sammen og når lampen lyser grøn på vaffeljerent kommes sanwichen i.
Lad sandwichen grille til lampen igen lyser grøn. Gentag med hver sandwich.
Kom en par salatblade i hver sandwich - spis med det samme eller pak dem ind og tag dem med i madpakken eller på picnic.





Foto & styling: Maria / Vanløse Blues
Opskrift: Maria / Vanløse Blues
TEFAL Snack collection vaffeljern

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,