Grøn smoothie, serveret i skål med masser af toppings, er blevet en fast del af min morgenrutine.
Find opskriften på min yndlings smoothie nederst i indlægget.
I husker måske mit indlæg med de 7 forskellige smoothies?
Den uge kick-startede min afhængig af at starte dagen med en skål blendede grøntsager.
Det satte min lille blender på 500 W på lidt af en prøvelse og jeg begyndte at flirte med tanken om at investere i en Vitamix - blenderen over alle blendere, men med en pris på den anden side af 5000 kr så gør sådan en investering et seriøst indhug i sparekronerne.
Men ind fra højre kom så lige Wilfa med overmanden til Vitamixen og til en pris der ligger langt under, så var min interesse vækket.
Wilfa har lige sendt en super blender på gaden og i onsdags var jeg på 42Raw i Frb. Centeret inviteret med til lanceringen.
![]() |
| Forfriskende grønne juicer og ingefærshots |
![]() |
| Blendere enmasse og ingredienser til broccoli-citron-mandel-greenie |
![]() |
| Umarho Cadogan laver lækkerier i Raw Fuel blenderen fra Wilfa |
Raw Fuel er navnet på super blenderen fra Wilfa - Raw Fuel har intet mindre end 2,5 hestekræfter* - og det er faktisk den samme størrelse motor, som sidder i en plæneklipper. Det betyder at hele rå grøntsager, nødder, isterninger og frugt så let som ingenting knuses og blendes til den mest cremede konsistens.
Motoren i Raw Fuel blenderen kan uden problemer og fare for overophedning tåle at køre i 10 min, en alm. lille blender kan ikke tåle mere end 2-3 min før den begynder at blive varm og har brug for en pause.
Kanden til blenderen er lavet af BPA fri tritan plast og kan tåle op til 100 grader - det betyder at du kan hælde de kogte grøntsager til din suppe direkte i blenderen. Men faktisk har Raw Fuel den unikke funktion at den kan indstilles til at varme indholdet op og dermed lave varm suppe helt uden at have gang i gryderne. I rørestaven, som medfølger sidder der et termometer, så man kan måle temperaturen på indholdet, en virkelig smart feature hvis du skal lave babymad eller ikke ønsker at opvarme maden for meget.
(*til sammenligning har Vitamixen "kun" 2 hestekræfter)
Nu har jeg lavet greenies i min Raw Fuel blender hver dag siden torsdag morgen og jeg oplever en kæmpe forskel i tid jeg bruger på at lave den, men så sandelig også i konsistensen.
I den lille blender skulle jeg komme ingredienserne i lidt ad gangen, jeg skulle stoppe op mange gang for at røre rundt så bladene i bunden igen kunne få fat i indholdet. Det tog mig ihverfald 10 minutter og selv om jeg lod blenderen køre længe, så var konsistensen stadig meget grynet.
Nu, med Raw Fuel blenderen bruger jeg under 5 minutter, alle ingredienser kan kommes i fra start, der skal ikke stoppes undervejs og konsistensen er så cremet og lækker at det har løftet oplevelsen af smoothien op til en helt ny liga.
Vil du igang med at lave smoothies og greenies, kan du sagtens starte med en lille blender, men bliver du hooked lige som jeg, så vil jeg anbefale at investere i en blender med en kraftig motor og til det er Raw Fuel Blenderen er seriøst godt bud.
- 1 stor portion eller 2 små
1/2 frossen banan ( 1 hel frossen banan hvis lakridspulver undlades )
2 dl frossen broccoli
2 dl mandelmælk
Saften fra 1 citron
3 cm ingefær
1/2 squash
2 store håndfulde grønkål
1 tsk kanel
1/2 tsk rå lakridspulver (giver en dejlig sødme uden at det smager af lakrids, kan undlades, brug så 1 hel frossen banan)
2 spsk Valleforce Berry*
2 tsk Wheetgrass pulver*
1 tsk Spirulia pulver*
Toppings:
Ristet kokos
Jordbær
Bipollen*
*helsegøgl som sagtens kan undlades.
Fremgangsmåde:
Hvis du bruger en Wilfa Raw Fuel blender eller anden blender med en kraftig motor, så kommer du bare hele balladen i på en gang, starter med at bruge puls funktionen et par gange og øger herefter hastigheden langsomt op til fuld speed - vær forberedt på en del larm og vind fra motoren.
Lad greenien blende 1-2 minutter og sluk så blenderen. Hæld greenien i en skål og kom toppingen på.
Lad det blive blendet helt sammen inden resten af ingredienserne tilsættes lidt ad gangen. Det kan være nødvendigt at stoppe blenderen et par gange undervejs for at røre rundt i det med en dejskraber.
Lad greenien blende 4-5 minutter, sluk blendernen og hæld greenien i en skål og kom toppingen på.
Fotos fra Wilfa Raw Fuel Event: Lasse Wind
Opskrift: Maria / Vanløse Blues
Regi: Skål fra Casalinga
Blender: Wilfa Raw Fuel - kan købes H E R
INFO: Jeg har modtaget Raw Fuel blenderen i gave, men får ikke betaling for omtalen, jeg er simpelthen bare virkelig virkelig begejstret for den!



Har du prøvet at lave mandelsmør eller lign. I wilfablenderen?
SvarSletMandelsmør er endnu ikke afprøvet men det står på min to do liste ;) Men idag lavede jeg hjemmelavet peanutbutter og det tog nærmest ingen tid - Raw Fuel blenderen fra Wilfa er en mirakelmager :)
SletGod aften
/ Maria
Tak for svaret. Har længe ønsket mig en Vitamix, men økonomien har ikke været til det, men mon ikke der kan blive råd til en Wilfa...
SvarSletDet var så lidt :)
SletJeg har også længe drømt om Vitamixen - men syntes også det var mange penge at skulle af med.
Wilfaen kan fuldstændig det samme som Vitamixen så jeg vil helt klart anbefale dig at bruge sparekronerne på den istedet ;)
God sommer !
/ Maria
Det ser sør'me ud som en rigtig god investering. Kan du mon anbefale en god food processor, uden alt for meget ekstra dit og dat, til snitte/hakkearbejdet?
SvarSletDet er en mega god invistering sådan en bandit her.
SletJeg ved mange er glade for MAGImix foodprocessoren - det vil være min bedste anbefaling til dig :)
/ Maria