Blomkålssalat med bearnaise creme & sprøde radiser


Denne salat kalder på klassiske frikadeller, som mormor ville lave dem.
Den er sprød og frisk og minder lidt om den klassiske kolde kartoffelsalat, som jo også ofte bliver serveret til dellerne. Her er kartoflerne bare erstattet med blomkål og er derfor Low carb og meget let og lækker, jeg er sikker på den vil være et hit på et hvert middagsbord.




Blomkålssalat med bearnaise creme & sprøde radiser
- tilbehør til 4

2 blomkål
1 bundt radiser
1 portion bearnaise dip 
Evt lidt frisk estragon som pynt

Fremgangsmåde:

Del blomkålen i mindre buketter, kom dem i en stor skål og vend dem med bearnaise cremen.
Lad gerne blomkålen stå og trække i cremen en halv til en hel time inden den serveres.

Skær radiserne i tynde skiver og vend dem i salaten lige inden serveringen.
Anret salaten i en skål og pynt med lidt frisk estragon.

Server salaten til klassiske frikadeller eller til fisk.




Foto & styling: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Opskrift: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Regi: Royal Copenhagen

Etiketter: , , , , , , , , ,