Kødfri mandag: Hytteostvaffel med basilikum og soltørrede tomater


Jeg ved ikke helt om jeg skal starte med en undskyldning, men jeg har altså begået endnu en vaffel...
Så til alle jer som endnu ikke har et vaffeljern, undskyld! Og til alle jer med vaffeljern, glæd jer til denne knasende sprøde vaffel med en mild smag af pizza.

Jeg blev faktisk selv helt overrasket over sprødheden i denne vaffel.
De er helt uden mel, men hytteosten der smelter, bidrager med en helt fantastisk sprødhed.
Og netop sprødhed, kan man virkelig godt savne når man laver brød uden mel. Men her får du altså en helt knasende sprød vaffel.

Jeg spiste vaflen samme med en kikærtesalat, som du også får opskriften på. Men vaflerne kan jo spise med lige det man lyster. Jeg forestiller mig at en skive parmaskinke ville fuldende pizzaoplevelsen ...

Vaffeljernet jeg bruger hedder Tefal snack collection og kan købes lige  H E R  affiliate )


Hytteostvaffel med basilikum og soltørrede tomater:
- 2 dobbelte belgiske vafler

2 æg
6 spsk hytteost
20 blade basilikum el. 1 tsk tørret basilikum
8 soltørrede tomater
1/2 tsk salt
1/4 tsk peber
2 spsk loppefrøskaller

Fremgangsmåde:

Tænd for vaffeljernet med de belgiske plader monteret.

Pisk æg og hytteost sammen med salt og peber.
Skær de soltørrede tomater i små tern, hak basilikummen groft og rør det i æggemassen.
Rør til sidst loppefrøskallerne i og lad det trække til vaffeljernet lyser grønt.

Fordel halvdele af dejen i vaffeljernet og bag den til lampen igen lyser grønt.
Tag vaflen ud med en gaffel og gentag med det sidste dej.




Kikærtesalat med tomat & avokado:
- 2 personer

1 dåse kikærter
1 moden avokado
1 lille rødløg
1/2 bakke cherrytomater
Saften fra 1/2 lille citron
Salt og peber

Hæld vandet fra kikærterne i en si og skyl dem grundigt. Lad kikærterne dryppe af.
Hak rødløget fint, kom det i en skål og pres citronsaften henover.
Skær tomaterne i kvarte og avokadoen i tern.
Vend kikærterne sammen med rødløg, tomater og avokado og smag til med salt og peber.

Server kikærtesalaten ovenpå hytteostvaflen.

Kikærtesalaten kan også spises alene eller bruges i en spidskålswrap.




Foto & styling: Maria / Vanløse Blues
Opskrift: Maria / Vanløse Blues

Etiketter: , , , , , , , , , , , ,