Kød fri mandag: Indiske rodfrugter med kikærter & granatæble


Rodfrugter er fantastiske!

De er billige, flotte, sunde, de smager fantastisk, mætter dejligt, og jeg kunne blive ved.
Og variationen af anvendelses muligheder er næsten uendelig.
Rodfrugter kan bruges rå i salater og råkost, de kan koges til suppe og så kan de bages i ovnen og tilsættes alverdens krydderurter og krydderier.

I dag kommer vores nordiske rodfrugter ud på en lille rejse til Indien og får tilsat karry og nigellafrø og bliver serveret med sprøde kikærter og smukke granatæblekerner.


Indiske rodfrugter:
- hovedret til 2

4 gulerødder
4 persillerødder
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk karry
Olivenolie
Salt og peber

Sprøde karry kikærter:

240 g udblødte og kogte kikærter el. 1 dåse af god kvalitet
1 tsk karry
Olivenolie
Salt

Til servering:

Kernerne fra 1 granatæble
1 tsk nigellafrø
Frisk koriander

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Kom kikærterne i en ovnfast fad og vend dem med olivenolie, karry og salt.
Bag dem sprøde i ovnen i 30 min.

Skræl rodfrugterne og skær dem i 2 cm tykke skiver. Pil løget og skær det i skiver.
Kom løg og rodfrugter på en bageplade med bagepapir og vend det med olivenolie, karry og salt.

Bag grøntsagerne i ovnen til de er møre, men ikke bløde. Ca. 20-25 min.

Anret de bagte rodfrugter i en skål eller fad. Top med sprøde kikærter, granatæble, koriander og nigellafrø.

Rør evt en dressing af skyr med limesaft og server den til.

Etiketter: , , , , , , , , ,