Kødfri mandag: Wrap it! Kikærter i ærtepesto


Vegetarisk madpakke inspiration - det skal du få lige her. Hurtig, nemt og simpelt!

Kikærter vendt i en lækker, frisk og cremet ærtepesto og brugt som fyld i en spidskålswrap lige til at komme i madkassen og tage med på farten. Fyld den med lige præcis de grøntsager du har. Jeg har brugt lidt bitter radicchio salat, gulerødder i juliennestrimler, og gul peberfrugt i tynde strimler. Men det var bare lige de jeg havde i grøntsagsskuffen og det gav jo et skøn farvespil, rød, gul og grøn mad - lige til at blive glad af, og dejlig mæt.

Kikærter i ærtepesto:
- 2 personer

200 g udblødte og kogte kikærter ( fx. kikærter fra dåse )

3 dl ærter
1 fed hvidløg
Mynte fra 3 kviste
2 spsk citronsaft
1 tsk dijonsennep
3 spsk skyr
Salt og peber

Sådan gør du: 

Blend det hele godt sammen og smag pestoen til med salt og evt. mere citronsaft.
Vend kikærterne med pestoen og brug kikærterne som fyld i en spidskålswrap, i en omelet, i en salat, som topping på en suppe eller som tilbehør drysset med lidt frisk hakket mynte.

Etiketter: , , , , , , , , , ,