Sommersalat med melon, agurk & feta


Frisk, kølig og saftig sommersalat til en dag hvor solen står højt og grillen er tændt op.

Melon - det er en ting jeg spiser store mængder af i løbet af sommeren. Jeg elsker dens friskhed og milde sødme og bruger den i stor stil i både salater, som snack og til morgenmad fyld med skyr.

Jeg har brugt galia melon i denne salat, men du kan sagtens bruge honning, cantaloup eller futoro melon istedet.

Du skal bruge:

- tilbehør til 2

1 agurk
1 galiamelon
1 grøn chili
100 g edamamebønner, afbælgede og optøede
1 pose Taverna klar til brug salatost eller 45 g af din foretrukne feta

Dressing:

1 spsk æblecidereddike
1 spsk sesamolie
Salt & peber

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.

Skær agurk og melon i små tern og hak chilien fint.
Bland det hele sammen med dressingen og top salaten med feta.
- også en den klar til servering, hurtig, enkelt og forfriskende!


Etiketter: , , , , , , , , ,