Jambalaya - en klassisk stærk krydret Cajun ret.
Retten bliver krydret med krydderimixen Cajun, som har sit navn efter en fransk talende befolkningsgruppe i staten Louisiana. Befolkningsgruppen er er stort mix af emigranter fra bla. Afrika, Spanien og Frankrig.
Faktisk betyder Jambalaya på fransk " blandet sammen" og det er også lige hvad retten er. En skøn sammen blanding af forskellige typer kød, en masse grøntsager og ris, der bliver kogt med i retten.
En slags biksemad, om man vil, eller "ruskomsnusk" som min far ville sige.
Jeg har spist rigtig meget "ruskomsnusk" som barn, men da hverken min far eller jeg var vilde med kartofler, som jo ellers er meget klassisk i den danske udgave af biksemad, så bestod vores "ruskomsnusk" tit af ris, grøntsager, kød fra dagen før og en masse krydderier.
Idag spiser jeg ikke ris, men jeg er stadig vild med "ruskomsnusk". Jeg har derfor erstattet risene med low carb klassikeren: blomkål. Og så har jeg stegt Jambalayaen istedet for at koge den.
Derudover har jeg ellers ikke pillet ved originalen, jo lidt faktisk, for jeg har ikke kommet en stærk pølse i, men det var nu mest fordi jeg, lige den dag, ikke kunne få fat i en god økologisk en. Mén, den
"hellige tre enighed" som retten har, dén har jeg altså ikke pillet ved, og den består af: løg, bladselleri og peberfrugt"
Som jeg nævnte, har jeg stegt retten. Og det har jeg faktisk gjort i min nye og højt elskede køkkenmaskine;
Actifry! En hybrid mellem frituregryde og varmluftovn - men uden den sprøjtene olie. Meget mere om den en anden dag, men genial det er den!
Retten kan naturligvis steges i en alm. stor pande.
Jambalaya
- 2 personer
1 blomkål
3 stilke bladselleri
1 løg
1 rød peberfrugt
300 g kød i strimler, fx. Svinekød eller kylling
150 g rejer
50 g stærk pølse i skiver
2 spsk tomatpuré
1-2 spsk
cajunkrydderi ( alt efter ønsket styrke) den fra ASA er virkelig god
Salt og peber
Limesafr
Frisk oregano (kan undlades)
Tabasco til hvis du ikke syntes retten er stærk nok
Kom kød i strimler, pølsen i skiver, 1/2 spsk cajunkrydderi og 1 spsk olivenolie i actiftyen og indstil timeren til 5 min.
Imens skæres peberfrugten i strimlers, bladsellerien i tynde skiver og løget hakkes groft.
Hæld det stegte køl og pølse ud på en tallerken og tilsæt nu peberfrugt, løg, bladselleri, tomatpuré og 1/2 spsk cajunkrydderi og indstil timeren til 5 min.
Imens rives blomkålen groft, enten i en foodprocessor eller på et rivejern.
Tilsæt blomkålen og indstil timeren til 10 min.
Imens kan du rydde op i køkkenet og lige tjekke instagram i mens.
Kom nu kød, pølse og rejer i og indstil timeren til 5 min.
Og imens kan du jo lige dække bordet.
Og nu er retten klar til servering, nemt ikke?
Server retten med friskpresser limesaft, lidt frisk oregano hvis du har det og lidt tabasco hvis du kan lide de virkelig stærkt.
Fremgangsmåden i en alm. pande er helt den samme, her har du bare ikke tid til at rydde op, dække bord og tjekke instagram imens, fordi du skal stå og vende i retten i tide og utide.
Hvad vil du helst...?
Etiketter: actifry, aftensmad, ASA, bladselleri, blomkål, brug dine rester, Cajun, hvidløg, løg, peberfrugt, rejer, spicy food, tefal, torvehallerne, øko svin, økologi