Butternutsquash "pasta" & vegetarisk "kødsauce"



Så er hverdagen skudt igang igen og der skal god og sund mad på bordet.
Og ovenpå en dyr december, må maden også gerne være billig, men kvaliteten skal altså stadig være i top. Derfor skal der flere vegetariske retter på menuen herhjemme igen. For godt kød koster altså, men med denne ret savnede jeg overhovedet ikke kødet. Det er uden tvivl den bedste vegetar ret jeg har fået længe og butternutsquash pastaen er bare så god. Altså virkelig god! Konsistensen bliver næsten lige som ægte pasta og smagen er lækker og frisk.

Til 2 portioner skal du bruge:

Buttersnutsquash pasta:

Den tynde del af et stort butternutsquash, altså delen uden kerner. Og sørg for at få fat i en der er lang i den del.

Skær den toppen og den tykke del fra og skræl den.
Lav pasta ved at køre den igennem spiralizeren.

Kom pastaen på en bageplade med bagepapir. Og bag det i en 200 grader varm ovn i 5 min.

Vegetarisk kødsauce:

100 g grønne linser
1 løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket
1 flaske mosede tomater
2 små gulerødder, i mindre ten
1 rød peberfrugt, i mindre tern
2 stængler bladselleri, i tynde skiver
2 spsk balsamico
1 tsk timian
Olivenolie til stegning
Havsalt og frisk kværnet peber

Varm olien op til middelvarme i en stor gryde. Steg løg og hvidløg bløde. Tilsæt balsamico og lad det dampe af.
Tilsæt nu alle grøntsagerne og timian og lad det stege i et par min. Hæld tomaterne og linserne ved og lad det koge i 25-30 min til linserne er møre.
Smag til med salt og peber.


Etiketter: , , , , , , , , , , , , ,