Rødkålssalat med kakifrugt & pictacienødder




Jeg tænker, at en rødkålssalat med et eksotisk twist, vil være et velkomment friskt pust,
her midt i julesulet. 
Jeg har vist tidligere nævnt, at jeg er helt pjattet med den eksotiske kaki frugt, og som man nærmest ikke kan undgå at støde på i alle supermarkeder lige for tiden. Jeg syntes den smager fantastisk og giver er lækkert friskt indslag i vinterens kålsalater. 
Kakien er fyldt med A- og C-vitamin samt mineralet kalcium, som jo er godt for knoglerne.
Kakien skal være helt moden før den spises, en umoden kaki er nemlig fyldt med tanniner, som kan give ondt i maven, så vent til de er helt mørke orange i kødet, før du spiser dem.

Du skal bruge:

1 økologisk rødkål
2 kakifrugter
1 håndfuld pistacienødder

Dressing:

1 spsk sesamolie
Saften fra 1 lime
Havsalt og frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Start med ar røre alle ingredienserne til dressingen sammen. 
Del rødkålen i 4 og snit den fint på et mandolin jern. Vend dressingen godt rundt om rødkålen.
Skær kakifrugterne i tern og hak pistacienødderne groft.
Anret salaten i et fad og top med kakifrugter og pistacienødder.




Etiketter: , , , , ,