Cremet suppe af bagte grøntsager



Når grøntsager bages frembringes en skøn sødme og de giver en dejlig cremet konsistens hvis de laves til suppe. Og sådan en cremet suppe udgjorde min frokost igår. Jeg havde nemlig et halvt butternutsquash liggende i grøntsagsskuffen og det trængte til at blive brugt, og jeg havde lyst til suppe og istedet for bare at smide det hele i gryden så ville jeg prøve at bage grøntsagerne først og det var altså en succes. Dejlig tyk og cremet suppe med masser af smag, toppet med græsk yoghurt og lidt peberfrugt og bladselleri for at få lidt at tygge i. 

Til 1 portion skal der bruges:

1/2 butternutsquash
1 rød peberfrugt
1 gulerod
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
1/2 tsk spidskommen
0,5 liter kogende vand
1 spsk paprika
1 tsk gurkemeje



Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader
Pil løget og hvidløget og fjern kernerne fra peberfrugten.
Skær grøntsagerne i grove tern og kom dem på en bageplade med bagepapir og ved dem med olivenolie, salt og spidskommen.
Bag dem i ovnen i 20 min.



Kom de bagte grøntsager i en gryde, hæld kogende vand på, blend med en stavblender til en glat konsistens. Tilsæt paprika og gurkemeje.

Lad suppen småkoge i ca. 5 min. Smag til med salt.

Server suppen rygende varm i en skål med en god spiseskefulde græsk yoghurt.



Etiketter: , , , , , , ,