Ærtesuppe


Cremet og mild ærtesuppe med fyldig topping af spidskål, persille og kikærter.

Suppen er lyn hurtig at lave og mætter dejligt pga. kikærterne. Jeg har lavet denne suppe mild i smagen, men man kan sagtens booste den med masser af krydderier, hvis det er det man har lyst til.

Jeg tænker at ingefær vil klædes suppen godt og faktisk hentede jeg glasset med chiliflager og gav suppen et godt drys inden jeg spiste videre. Dejligt spicy pift på en dejligt cremet suppe med god smag af ærter.



Du skal bruge:

1 kg ærter (gerne frosne)
1 løg, groft hakket
3 fed hvidløg, groft hakket
olivenolie til stegning
saft og skal fra 1 økologisk citron
1/2 liter grøntsagsboullion
havsalt og frisk kværnet peber

Til topping:

1/2 fint snittet spidskål
1 dåse økologiske kikærter eller samme mængde udblødte og kogte
1 håndfund bredbladet persille, groft hakket

Sådan gør du:

Varm olien op i en stor gryde.

Steg løg og hvidløg et par min.
Tilsæt ærterne, citronsaft og citronskal og rør godt rundt.
Hæld boullion på og lad suppen simre under låg i 15 min.

Blend suppen med en stavblender til en cremet konsistens og smag til med salt og peber.

Server suppen varme og toppet med spidskål, persille og kikærter.



Etiketter: , , , , , ,