Jeg er en rigtig kaffe tante! Jeg elsker kaffe og kan drikke spandevis af det, men jeg forsøger at holde mig til nogle enkelte kopper om dagen - ok 5!
Jeg har ikke nogen sød tand overhovedet, på det område er jeg nok noget anderledes, for når andre ønsker sig en sød og syndig dessert, ja så vil jeg bare gerne bede om en kop kaffe. Derfor når jeg trænger til noget lækkert, så må kaffe gerne være en del af det og det kom der denne utrolig lækre og cremede milkshake ud af. Hvis du syntes at kaffe banan kombinationen lyder mærkelig, så skal du virkelig prøve den alligevel, for kombinationen er så lækker! Skål ...!
Du skal bruge:
1 frossen banan
1 lille kop kaffe
Mandelmælk eller yoghurt til passende konsistens
Sådan gør du:
Blend først den frosne banan til den er blevet cremet, kom så kaffen i, blend igen og kom så mælk eller yoghurt i, til du har den ønskede konsistens. Jeg brugte skyr - det gav en tyk og cremet milkshake. Jeg syntes bananen giver rigeligt sødme, men hvis du syntes den skal være sødere kan du evt tilsætte noget vaniliepulver. Men smag dig frem og nyd denne cremede kaffe/banan milkshake!
Skål! Det skal jeg da så meget prøve. Har heldigvis altid frosne bananer på lager, så den står for tur i morgen :)
SvarSletSkål Linda :) vi har også altid frosne bananer på lager ;) så kan man altid lige trylle en sund is frem eller sådan en lækker milkshake som denne her, jeg er blevet så vild med kaffe banan kombien - uhm!
SletGlæder mig til at høre hvad du syntes om den (:
jeg er OGSÅ en værre kaffetante og elsker kaffesmag i desserter, kager og hvad-som-helst. Den her smoothie lyder voksen og dejlig... mmmmmm.
SvarSletDejligt jeg ikke er den eneste kaffetante :-) - den kunne være hyggeligt at mødes over en kop kaffe en dag du er i kbh?
SletKh maria