Den mest klassiske måde at tilberede rodfrugter på er nok at bage dem i ovnen. På den måde får rodfrugterne en dejlig sødme. Disse rodfrugter er ikke ovnbagte, men derimod ristet i smør og dampet i æblecidereddike. Det giver et dejligt syrligt twist til de skønne rodfrugter.
Du skal bruge:
1 lille selleri
4 store gulerødder
2 persillerødder
1 stor spsk smør
2 spsk æblecidereddike
1 dl grøntsagsbouillon
Havsalt og friskkværnet peber
1 rødløg
1 stor håndfuld bredbladet persille
1 lille håndfuld rosiners
1 håndfuld saltede mandler
Sådan gør du:
Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker.
I en stor gryde smeltes smørret og rodfrugterne steges et par min. Hæld æblecidereddiken ved og lad det fordampe. Hæld bouillonen på, læg låg på gryden og lad det simre i 10 - 15 min. Rodfrugterne skal være møre, men ikke bløde.
Imens rodfrugterne simre, skæres rødløget i i små tern, persillen hakkes fint og mandlerne groft.
Hæld væden fra rodfrugterne og vend dem med persille, rosiner, rødløg og mandler.
Smag til med salt og peber.
Etiketter: efterårsmad, gulerod, Knold selleri, mandler, persille, persillerod, rosin, rødløg, økologi